Da det smukke hjem på Skelbakken 48 stod færdigt var det afslutningen på en lang og gennemtænkt proces. Tankerne bag byggeriet var at skabe et anderledes, hyggeligt og unikt hjem for hele familien.

 

Anderledes, unik og hyggelig på samme tid

De nuværende ejere har fra start haft en klar mission om at boligen skulle skille sig ud fra det nuværende boligmarked ved at være anderledes, unik og hyggelig. Det har krævet mod at tænke utraditionelt og udfordre normalen, da flere af boligens detaljer ikke er at finde i andre huse.

Ejerne af det unikke og smukke hus på Skelbakken har haft mange tanker i forbindelse med byggeriet, og her får du et indblik i tankerne bag byggeriet.

 

skelbakken_48

Ugeneret have med flere overdækninger

Tankerne bag byggeriet:

  • Bæredygtighed – ingen materialer i plastik
  • Vedligeholdelsesfrie materialer
  • Unikke og anderledes valg og detaljer
  • Kvalitetsmaterialer frem for alt
  • Ingen hvide vægge
  • Fokus på god lyd
  • Lysindfald fra flere forskellige verdenshjørner (morgen, middag og aften)
  • Ugeneret have med flere overdækninger

 

Utraditionelt nybyggeri med sans for æstetik og detaljer

Ejerne valgte fra start at alliere sig med en arkitekt for at skabe de helt rigtige løsninger på baggrund af deres ønsker og krav til boligen. Dernæst fik et lokalt byggefirma opgaven at bygge huset.

sildeben

Smukke sildebensklinker

Bæredygtighed er et gennemgående tema i hele boligen. Det gælder samtlige rum, hvor ejerne har taget et aktivt valg om at anvende naturmaterialer. Det gælder lige fra de store, fine egetræsplanker på gulvet til det smukke snekkerede køkken i Dinesen eg. I kontrast til egetræet har ejerne valgt at indsætte rå materialer i form af stålbordplade i køkkenet og New Yorker væg i stuen. Det skaber tilsammen et moderne, råt og stilrent look. I tråd med resten af kvaliteten i køkkenet har ejerne valgt at indsætte 2-grebsfrie ovne fra topmærket Gaggenau. Den ene er en kombiovn imellem damp- og almindelig ovn, og den anden er en helt almindelig ovn. 

Det er tydeligt, når du bevæger dig igennem huset, at ejerne har skabt nogle helt unikke detaljer i en top lækker kvalitet. Der er lagt smukke sildebensklinker i entré og bryggers, som også går igen på væggen over køkkenet. I begge badeværelser er der lagt de flotte, håndlavede klinker importeret fra Sverige, som er nøje udvalgt ift. både form, farve og mønster. Der er lagt mange tanker i hvordan klinkerne er afsluttet for at give mere kant, æstetik og hygge.

Kast også lige blikket på den unikke vandhane i det ene badeværelse og i husets bryggers. Et kunststykke uden lige, som igen er med til at sætte prikken over i’et i denne unikke bolig.

vandhane

Unikt armatur

Når vi ser på farverne i boligen, er de i høj grad med til at afspejle den hyggelige og unikke stemning, der er lagt vægt på i huset. Ingen hvide vægge i boligen var fra start et krav. I stedet er alle vægge holdt i syv forskellige nuancer, der gradvist bliver mørkere, jo længere du kommer ind mod forældresoveværelset. En detalje vi vil vove at påstå, der sjældent er set før. For at komplementere denne tilgang, har ejerne også valgt grå vinduer, døre, karme, stikkontakter og troldtektlofter indvendigt. En detalje der er valgt for at afrunde ejernes valg af, at det skal være hyggeligt, unikt og anderledes.

Det er lagt mange tanker i børneværelserne for også at gøre dem hyggelige og anvendelige med meget gulvplads. Der er lavet store vinduespartier og alkover på begge værelser med skønne lyskæder i loftet, formet som en stjernehimmel, for at skrue ekstra op for den hyggelige belysning. Tankerne har været at lave store senge på 140×200, så børnene nemt kan sove sammen og have veninder og kammerater på besøg.

 

Den rigtige placering på grunden og udemiljøet er altafgørende

Allerede inden byggeprojektet har ejerne været opmærksomme på husets placering på grunden. Haven skulle være helt afskærmet med privatlivet i fokus. Det var vigtigt at hoveddøren vendte ud mod vejen, så privatlivet var i fokus. Derudover er der selvfølgelig også taget højde for solen, og for at få den fulde oplevelse var det vigtigt, at terrassen vendte således, at aftensolen kunne nydes til fulde.

Lige så vigtigt som terrassens placering var det også med nogle områder omkring huset, hvor der kunne søges ly, læ og skygge. Derfor er der lavet hele tre overdækkede terrasser i forskellige former, vinkler og verdenshjørner. Disse er blevet brugt og udnyttet til fulde. Den store overdækkede terrasse i forbindelse med køkkenalrummet er med til at forlænge huset om sommeren, når skydedørene åbnes.

Carport og skur blev også hurtigt et omdrejningspunkt. Carporten er bevidst lavet ekstra bred, og skuret er fuldt isoleret. Der er installeret solceller på carporten, og derudover er der forberedt med strømudtag til en evt. el-bil. Igen er der tænkt over detaljerne. Huset hoveddør fra Hörmann kommer vi heller ikke uden om. En solid og eksklusiv ståldør med et langt skubbegreb.

 

Hjallerup tilbyder noget for hele familien

Skelbakken i Hjallerup er et attraktivt område og rigtig populært sted for børnefamilier – en stor fordel ifølge ejerne. Der er altid børn, der leger ude på vejen eller nede på Skelbakkens legeplads, og børnene kan trygt lege ude på vejen uden biler suser forbi.

Fra huset er der stisystem til byens skole, børnehaver, svømmehal, gymnastikhal og fodboldbaner.

Lyder det skønne hus på Skelbakken 48 som noget for dig? Så vær velkommen til at kigge på vores hjemmeside, hvor du også kan bestille en personlig fremvisning.

 

skelbakken_48_i_hjallerup

 

Læs også