Fredensvej 4, Kaas
9490 Pandrup

Rummeligt gulstenshus med dejlig lukket have

Gulstenshuset på Fredensvej 4 i Kaas har en god beliggenhed på en blind stikvej. Du bor også nær byens skole, og bussen kører blot 200 meter herfra. Kaas er en hyggelig nordjysk by - bl.a. med egen slagter og Spar Købmand. Der er tilmed blot 3 km til Pandrup og 5 km til Aabybro.

Huset er opdelt med to separate indgange til hhv. stueetagen og første sal. Det giver f.eks. mulighed for at indrette særskilt teenageafdeling - alt efter behov. Der har tidligere været etableret en trappe indvendigt, hvilket forholdsvis nemt kan etableres igen.

Stueetagen består af bryggers, fordelingsgang, køkken, vinkelstue, badeværelse og to værelser. Det fine Vordingborg køkken er indsat i 2017. Valgt i et klassisk design med mulighed for at have en spisekrog i forlængelse. Samme år er badeværelset i stueplan renoveret. Her er gulvvarme, bruseniche, hvidt inventar og toilet. 

Stueetagen tilbyder også en stor vinkelstue med direkte udgang til den sydvendte terrasse, som er delvist overdækket. Herfra kan du nyde udsigten til den private have. 

Bevæger du dig op på første sal, kommer du til stue, køkken, badeværelse og tre værelser. Denne etage er, ligesom resten af huset, pænt og indflytningsklart. Spisekøkkenet er velholdt, og badeværelset er lyst og indbydende. 

Udenfor er det værd at bemærke den velanlagte have, der ikke kræver den store vedligeholdelse. Her kan du opholde dig helt ugeneret - en dejlig lukket have. Der er også garage med adgang til stort redskabsrum/værksted. 

Vi byder dig velkommen i dette dejlige hjem. 

Kontantpris 1.125.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud