Aagade 26,
9440 Aabybro

Lys og indbydende villa i dejlige Aabybro

Huset på Aagade 26 er beliggende på en blind stikvej i Aabybro tæt på stadion. På mindre end 10 minutters gang er du i centrum af byen, hvor du bl.a. finder DGI-huset, skole og mange indkøbsmuligheder. Aabybro må siges at være et attraktivt sted at bosætte sig som bl.a. børnefamilie. Du bor med blot ca. 20 minutters kørsel til Aalborg og det samme med Blokhus strand.

Her får du 150 kvm bolig i to plan med en velfungerende planløsning. Stueetagen består af kombineret entré og bryggers samt køkken, stue, soveværelse, badeværelse og baggang.

Fra den store lyse stue er der dobbeltdør ud til en sydvendt terrasse med kig til haven. Tilbage i stuen kan du uden problemer indrette både sofa- og spisestue. Herfra er der kig til det indbydende vinkelkøkken, som er valgt i et tidsløst design med hvide fronter. 

Fra køkkenet kan du fortsætte ud i et rummeligt bryggers med masser af muligheder. Her kan du f.eks. nemt indrette badeværelse nr. to, alt efter behov og ønsker. Til sidst tilbyder stueplan et soveværelse med indbyggede skabe samt badeværelse med hvidt inventar, bruser og toilet.

Videre op på 1. sal finder du en værelsesafdeling bestående af repos og tre værelser. Her er rig mulighed for at indrette børneværelser, kontor mv. 

Udenfor kommer du til en indkørsel, der fører dig ind til en carport med redskabsrum i forlængelse. Haven er anlagt med fokus på et minimum af vedligeholdelse. Der er flere terrasser, hvoraf den ene er overdækket.

Her får du en nydelig og indflytningsklar villa i dejlige Aabybro by.

Kontantpris 1.395.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud