Kaas Hedevej 12A, Kaas
9490 Pandrup

Velholdt villa med nyrenoveret kælder og bad

Villaen på Kaas Hedevej 12A er beliggende i rolige omgivelser mellem Kaas og Moseby. Der er et godt naboskab på vejen og der er købmand i Moseby, få minutters kørsel fra boligen. Der er netop ved at blive opført ny skole for området, og der er gode oplyste cykelstier hertil. Desuden skal det nævnes, at du her bor med nem adgang til hovedvejen, der hurtigt fører dig til eksempelvis Aabybro og Aalborg.

Her er tale om en skøn og velindrettet villa, der de seneste år har gennemgået en total renovering. Kælderen er renoveret og stod færdig i januar 2021 og i 2019 er der lavet nyt badeværelse samt hulmursisolering af boligen. Vinduerne er skiftet i perioden 2017-2018. Ligeledes er facaden pudset og fremstå ny. 

Denne villa er et smart house. Det betyder, at udover alt fungerer som man normalt kender det, så kan der via en app på telefonen styres lysindstillinger, farver mm. Også varmestyringen i huset kan styres trådløst gennem et smart system, og der er mulighed for automatisk at skrue ned for varmen når der ikke er nogen hjemme, og når man kommer tæt på hjemmet eller bestemt klokkeslæt, skrues der igen op for temperaturen. Alt dette kan også sættes op til at styres ved hjælp af stemmestyring. Der er desuden klargjort til alarm, der skal blot tilkøbes abonnement og boks som alt tilsluttes i teknikrummet.

Den lyse villa består i stueplan af tre værelser, et badeværelse samt bryggers, køkkenalrum og stue. I den nyrenoverede kælder er der gang, to store multirum, et disponibelt rum og et værksted, hvor der er installeret toilet og håndvask. Der er gulvvarme i bryggers og badeværelse.

Rundt i boligen står det klart, at der er tale om nogle gode og lyse rum i flot stand. Alt er udvalgt med sans for detaljen og der er god sammenhæng boligen igennem.

Til huset hører der en dobbelt garage, ligesom den gamle garage bag huset samt udhus nederst i haven byder på god opbevaringsplads til cykler, haveredskaber mm.

Der er et dejligt sydvendt terrassemiljø på bagsiden af huset, hvor der er anlagt fin havedam og højbede.

Vi præsenterer hermed denne dejlige villa på Kaas Hedevej 12A. Tøv ikke med at kontakte os med henblik på en fremvisning.

Kontantpris 1.345.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud