Alstrupvej 115, Alstrup
9700 Brønderslev

Unik og herskabelig landejendom med værksted

Denne meget unikke og arkitektonisk smukke ejendom er beliggende på Alstrupvej 115. Fra ejendommen er der kun fem minutter i bil til Saltum, hvor der bl.a. er skole, børnehave og supermarked. Desuden er der købmand i Manna. Her bor du i smukke og landlige omgivelser i overskuelig afstand til Vesterhavet og med kun et kvarters kørsel til Brønderslev, hvor du ligeledes har en lang række af indkøbsmuligheder og butikker.

Lad det være sagt med det samme - her er der tale om en helt unik bolig udover det sædvanlige. Ejendommen præsenterer sig virkelig med en gennemført stil og i 2008/2009 gennemgik hovedhuset en gennemgribende renovering. Her blev lagt nyt stråtag og alle installationer og stort set alle vinduer blev skiftet. Der blev desuden lagt nye gulve overalt. Med undtagelse af gæstetoilettet, er der gulvvarme i hele stueplanet. I forbindelse med renoveringen havde man respekt for bygningens historie og fine detaljer, og man har eksempelvis bibeholdt de flotte store loftsbjælker. Boligen opvarmes med varmepumpe.

Til ejendommen hører hele 3,5 tønder land og denne bolig byder på et hav af anvendelsesmuligheder. Foruden hovedhuset hører der tre længer/udhuse til ejendommen. Den ene rummer blandt andet et værksted.

Ejendommen indeholder i stueplan hall, kontor, gæstetoilet, bryggers, køkken, spisestue og tre stuer. Allerede i hall’en fornemmer man denne ejendoms helt specielle og unikke udtryk. Her er der kælet for detaljerne og der er bestemt ikke blevet gået på kompromis nogen steder i forhold til materialevalg.

I køkkenet understreges den klassiske og herskabelige stil fyldningslåger og mange fine udskæringer og detaljer. Rummet udgør et skønt opholdsrum og samlingspunkt med god plads til spisebordet.

I de lyse og sydvendte stuer kan du gå på opdagelse i alle de fine detaljer. Udestuen i karnappen blev renoveret for ca. fire år siden og fremstår derfor også flot.

Førstesalen rummer tre soveværelser, hvoraf det ene er med walk-in. Hertil kommer et stort og lækkert badeværelse med spa og stor brusekabine.

Udenfor har du en stor have, hvor det meste er i græs, så den er overkommelig at holde.

Vi byder velkommen i denne helt unikke ejendom på Alstrupvej 115.

Kontantpris 2.495.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud