Solgt
Læs mere

Østergade 70, st. th,
9400 Nørresundby

To-værelses tæt på Stigsborg Brygge

Denne to-værelses lejlighed er beliggende på Østergade 70, st.th. i Nørresundby. Ganske tæt herved finder du Stigsborg Brygge, der er et spændende område i meget stor udvikling med opførelse af blandt andet ny skole og anlæggelse af sandstrand. Fra lejligheden har du nem adgang til offentlig transport og gode indkøbsmuligheder, ligesom du bor i cykelafstand til Aalborg centrum.

Lejligheden består samlet set af entré, stue, soveværelse, badeværelse og køkken. Boligen strækker sig over 61 kvadratmeter.

Velkommen indenfor i lejlighedens entré. Herfra har du på din højre hånd en rummelig stue med et dejligt lysindfald fra den sydvendte karnap. Den herskabelige stil fornægter sig ikke med god loftshøjde, stuk og fine plankegulve.

Lejlighedens soveværelse har ligeledes en god størrelse og herfra kan du gå ud på badeværelset. Der er indrettet en fin krog i soveværelset som walk-in, så du har et godt sted til garderoben.

Badeværelset er udført med blandt andet sort badmøbel og hvide klinker.

I køkkenet har du god skabsplads og alt det nødvendige til madlavningen. Selve køkkenet er tidløst og enkelt, og her er desuden lagt et pænt gulv i grå nuancer.

Fælles for ejendommen er der et baghus samt en hyggelig have med græsplæne og frugttræer.

Vi byder velkommen i denne veludnyttede og velbeliggende lejlighed på Østergade 70, st.th.