Rolighedsvej 22, Vester Hassing
9310 Vodskov

Velholdt villa med stor have og nyere dobbelt carport

Villaen på Rolighedsvej 22 er meget centralt beliggende i Vester Hassing. Her bor du i gåafstand til byens gode indkøbsmuligheder, ligesom du heller ikke har langt til offentlig transport. Vester Hassing er en hyggelig og meget velfungerende by med alt det nødvendige til dagligdagen, herunder skole og daginstitutioner. Skal du til Aalborg, er storbyen blot ca. 20 minutters kørsel væk.

Her er tale om en velholdt villa i to plan med mange fine detaljer. Der er gulvvarme i hele stueetagen pånær det ene værelse. Samlet set indeholder boligen i stueplan en stor entré, et værelse, badeværelse, bryggers og køkkenalrum. Det store værelse i dette plan har tidligere været opdelt i to, så såfremt man har behovet med det ekstra værelse, er det altså muligt at genetablere dette.

På førstesalen er der en dejlig stor stue, et rummeligt soveværelse samt et pulterrum til opbevaring.

Velkommen indenfor i den store entré/hall, hvor du i denne del af huset har et værelse samt et dejligt badeværelse. Badeværelset er renoveret i perioden 2010/2011 og er elegant udført med flotte badmøbler i træ.

Videre inde i boligen kommer du ind i det åbne køkkenalrum. Det dejlige lyse køkken indeholder mange skabe og er meget tidløst og fint i udtrykket. Det rustikke klinkegulv passer godt til huset og her en skøn stemning med synlige bjælker i loftet. Her er desuden god plads til spisebordet og fra alrummet har du direkte udgang til terrassen udenfor.

Ved siden af køkkenet har du et godt bryggers med separat indgang.

Bevæger du dig op på førstesalen, kommer du op til en skøn og åben stue med spots i loftet over trappen og flotte detaljer, godt lysindfald fra de mange vinduer og god plads. Også i det store soveværelse har du god plads og et skønt lysindfald.

Udenfor har du en stor og flot have med et væld af gode detaljer – et skønt terrassemiljø, overdækket terrasse, drivhus, flotte træer og stor græsplæne. Til villaen hører desuden en fin, nyere dobbelt carport med stort redskabsrum fra 2005.

Velkommen på Rolighedsvej 22, hvor denne lyse og skønne villa udgør en charmerende og velholdt bolig.

Kontantpris 1.495.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud