Skibstedsvej 3,
9000 Aalborg

Hasserisvilla på 250 etagemeter med smukke detaljer

Villaen på Skibstedsvej 3 i Hasseris har en skøn placering, da det ligger attraktivt i forhold til den korte afstand til midtbyen, men også med natur og fjord tæt ved. Indkøbene klares nemt ved Hasseris Bymidte, hvor der er en god vifte af dagligvarebutikker, slagter, apotek mm. Kridtgraven finder du kun ca. 1 km fra villaen og der er gode busforbindelser blot fem minutters gang fra boligen.

Samlet set består villaen af 250 etagemeter, hvoraf de 150 kvadratmeter fordeles på henholdsvis stueetagen samt 1. sal. Kælderen består af 100 kvadratmeter og er i rigtig god stand. I kælderen finder du tre disponible rum, et viktualierum, som altid er køligt og et rigtig lækkert bryggers med tilhørende toilet. Sidstnævnte er fra 2019 og med gulvvarme.

Stueetagen byder samlet set på entré, to stuer en suite, et køkken og badeværelse. Badeværelse er med lækre inventar, brus og hvidt skabsarrangement.

Den rummelige stue er et fantastisk opholdsrum og du har en god atmosfære. De gode lofthøjder bringer meget til rummet. Det forstærkes yderligere af de smukke dør- og vinduespartier, som både sikrer en pragtfuld udsigt til haven og et godt lysindfald. Du har gode indretningsmuligheder og kan bl.a. lave særskilt spise- og sofaafdeling. Spiseafdelingen kan laves i forlængelse af det åbne køkken, hvor der ellers er en mindre spisekrog.

Fortsætter du op på 1. sal bliver du mødt af et repos, som leder til to værelser, et godt kontor og et veludnyttet badeværelse, som er i samme gennemførte stil, som i stueplan. I det store soveværelse har du et godt lysindfald fra bl.a. udgangen til altanen. Dertil har du adgang til eget walk-in. Det andet soveværelse har sin helt unikke charme, da det er todelt og skal opleves. Det du her vil opleve er, at den ene del af værelset kan beskrives som et romantisk tårnværelse.

Udenfor har du en særdeles skøn have, der er ugeneret. Der er to sydvendte terrasser, som giver rig mulighed for at forlænge sommeraftnerne.

Det må siges at være en ideel villa med rig mulighed for at indrette sig efter familiens størrelse og behov. Er du på udkig efter en fantastisk smuk villa, bør du lægge vejen forbi Skibstedsvej 3 i Hasseris.

Kontantpris 6.495.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud