Grebjerg 4, Gjøl
9440 Aabybro

Smuk villa i hjertet af Gjøl

Villaen på Grebjerg 4 er beliggende yderst centralt på Gjøl, tæt ved kroen og Gjøl Havn. Gjøl er en skøn og charmerende by med et godt lokalsamfund, egen skole, velfungerende vuggestue og børnehave og SFO samt Dagli’Brugs, der har åbent alle ugens dage.

Byen byder desuden på et rigt foreningsliv med blandt andet vinterbaderklub, sejlklub, ro- og kajakklub og meget mere. Her har du naturen og fjorden ganske tæt ved og med kun 25 minutters kørsel til Aalborg kommer du nemt til storbyen, ligesom både Aabybro og Vadum er i nærheden.

Den smukke og klassiske villa fra 1912 opført af Kresten Sandsgaard, kendt som den rige fisker Poul Vrist i Hans Kirks berømte roman 'Fiskerne' emmer virkelig af en svunden tid med fine arkitektoniske linjer og gennemført murværk. Foruden selve villaen hører der et flot hvidt sidehus til boligen, der rummer gildesal, to store disponible rum samt bryggers. Ydermere er villaen blevet hulmursisoleret i juni 2021, hvilket forventes at regulere det årlige varmeforbrug.

Planløsningen udmærker sig ved, at der er badeværelser på begge plan samt hele fem værelser foruden to stuer, entré, kontor og køkken.

Du bydes velkommen indenfor i villaens entré, hvorfra du har adgang til et flot og dejligt badeværelse med væghængt toilet, hvidt badmøbel og pæne grå klinker.

Videre inde i huset kommer du ind i spisestuen, og de smukke og gennemgående plankegulve understreger husets stil og sjæl. Herfra har du både adgang til soveværelse og et lyst værelse med gennemgang til køkkenet. Ved køkkenet er der ligeledes en baggang.

Villaens køkken er et fantastisk og lyst opholdsrum med et væld af fine detaljer. Her er virkelig tale om et dejligt og charmerende rum, og her er god plads til at samles. En låge i gulvet fører ned til en stor kartoffelkælder - perfekt som vinkælder.

På førstesalen giver de fritlagte bjælker et skønt udtryk til huset og også på denne etage har du en dejlig og velfungerende planløsning med stort soveværelse med skabsvæg og to gode værelser, samt et stort badeværelse med gulvvarme og stue/kontorplads ud i ét. Her er brændeovn og fjordudsigt og her er super flot renoveret med respekt for villaens historie og alder.

I den charmerende og velholdte have er der flere frugttræer og en skøn terrasse.

Denne perle af en ejendom skal opleves med egne øjne og vi glæder os til at fremvise. Kontakt os endelig for at høre nærmere om denne villa på Grebjerg 4.

Kontantpris 2.595.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud