Myrtevej 23,
9293 Kongerslev

Gennemført familievilla med sydvendt have

Villaen på Myrtevej 23 i Kongerslev må siges at have en god og skøn beliggenhed. Her bor du lige ved skole og børnehave, idrætshal og dus. Du har også en 30.000 kvm. stor aktivitetspark med bl.a. mountainbikeruter, bålhytter og junglesti lige ved hånden. I Kongerslev er der gode indkøbsmuligheder, gode busforbindelser og et aktivt foreningsliv. Fra villaen er der blot ca. 10 minutters kørsel til naturreservatet Lille Vildmose, og skal du til Aalborg, kan det nye supersygehus nås på 20 min. - og centrum på max. 30 minutter.

Her får du en gennemført og lækker villa i utrolig flot stand. Hele vejen rundt får du en skøn bolig med masser af gode detaljer, inde såvel som ude. Tag og vinduer er fra henholdsvis 2012 og 2009. Hertil kommer et lækkert køkken fra 2018 og to badeværelser fra henholdsvis 2019 og 2021. Udvendigt er huset stort set vedligeholdelsesfrit med zinkinddækninger, Velfac træ/alu-vinduer mv.

Samlet set består boligen af entré/bryggers, tre værelser, to badeværelser samt køkkenalrum og stue i åben forbindelse. Over garage/carport har du desuden et godt kontor/opholdsrum med køkkenfaciliteter samt et depotrum. Disse gode kvadratmeter åbner op for mange anvendelsesmuligheder.

Huset opvarmes i dag med naturgas, men fra foråret 2022 er der mulighed for tilslutning til billig lokal fjernvarme. Villaen tilbyder gulvvarme i køkken og bryggers samt på begge badeværelser. Der er et dejligt lysindfald i boligen, blandt andet takket være de mange ovenlysvinduer i både gang og køkkenalrum.

Velkommen indenfor i det fine bryggers med god skabsplads. Videre fremme i gangen kan du tilgå to værelser samt begge badeværelser, begge med bruseniche og flot udførte med rene linjer, der klæder huset rigtigt godt.

I det store køkkenalrum og stue har du god plads og rummet har virkelig wauw-faktor med flotte løsninger. Det lækre Kvik-køkken fra 2018 udgør de perfekte rammer for madlavningen og samlingspunktet for familien.

I stueafdelingen har du god plads til sofaarrangement samt adgang til husets tredje værelse. Det er ligeledes fra stuen, at du har udgang til den sydvendte terrasse, der er delvist overdækket.

Huset er beliggende på en stor grund på 1.021 kvadratmeter, og her har du god plads til boldspil og leg. I den gode store indkørsel er der ligeledes plads til mange biler.

Tag endelig et nærmere kig på denne gennemførte og meget velbeliggende villa på Myrtevej 23.

Kontantpris 1.695.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud