Søgårdsvej 9,
9400 Nørresundby

Unik ejendom med mulighed for hestehold

Denne utrolig smukke ejendom finder du på en skøn beliggenhed lige udenfor byskiltet nordvest for Nørresundby og tæt ved Lindholm Høje. Selvom du her er udenfor selve byen, har du bestemt ikke langt til hverken Nørresundby eller Aalborg centrum. Her er du omgivet af marker og natur, og stedet emmer af landlig idyl. Området byder desuden på mange rideruter og cykelruter og naturen og vandet kan også nydes ved enten Lindholm Søpark eller Lindholm Å.

Den fine allé af træer leder dig ind til ejendommen og allerede på gårdspladsen fornemmer man denne ejendoms høje kvalitetsniveau og flotte udtryk. Den stråtækte hovedbygning står utroligt smukt med de sprossede vinduer og de mange fine detaljer. Ejendommen er gennem årene løbende renoveret, således ejendommen fremstår i en flot vedligeholdelsesstand, ude som inde. 

Boligdelen er i to plan og rummer i stueplan hall, gæstetoilet, to sammenhængende stuer, køkken, spisestue, bryggers og et disponibelt rum. Førstesalen indeholder tre værelser og et badeværelse.

Der er gulvvarme i køkken, hall, badeværelse, bryggers og spisestue.

Ejendommen byder desuden på gode udbygninger med gode anvendelsesmuligheder, herunder hestehold med plads til op til fem heste.

I den flotte hall bydes du velkommen. Det lyse klinkegulv er gennemgående videre ud i spisestue og køkken og her er tænkt over detaljen med integrerede spots i loftet og smuk trappe til førstesalen. Fra hall’en har du desuden adgang til det ene badeværelse.

Stuen har masser af sjæl og charme fra de sprossede vinduer og fritlagte bjælker, ligesom her er masser af plads.

Videre ude i køkkenet er der flotte fyldningslåger, der passer godt til den klassiske stil. Til sidst i stueplan kommer du til et rigtigt godt bryggers, som også har egen indgang udefra. Ved bryggerset finder du desuden også et godt disponibelt rum, der egner sig godt som viktualierum.

Ej heller førstesalen skuffer de høje forventninger. Her finder du nogle rigtigt lækre værelser, det ene med udgang til altan, samt et flot badeværelse med både badekar og brus.

Udenfor har du en skøn grund med bl.a. pavillion og stor græsplæne, ligesom du er helt ugeneret.

Velkommen i denne fine ejendom på Søgårdsvej 9.

Kontantpris 4.250.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud