Ny pris
Læs mere

Vestergårdsvej 11,
9381 Sulsted

Familievenlig villa på lukket vej

Villaen på Vestergårdsvej 11 er beliggende på en lukket og børnevenlig stikvej i Sulsted. Byen tilbyder skole til og med 9. klasse og to børnehaver. Her er desuden Dagli’ Brugsen, der har åbent alle ugens dage, og der er gode busforbindelser til og fra byen. Fra villaen er der kun ca. 20 minutters kørsel til Aalborg.

Denne skønne rødstensvilla er på 148 kvadratmeter og består af entré, bryggers, køkken, stort stuemiljø, badeværelse, gæstetoilet og hele fire værelser. Boligen er løbende vedligeholdt, men der er på samme tid mulighed for at sætte sit eget præg.

Den store, indbydende stue har brændeovn og giver rig mulighed for at indrette både spise- og sofaafdeling. De store vinduespartier er med til at give et dejligt, naturligt lysindfald. Fra stuen har du også udgang til en overdækket terrasse, der fungerer som et dejligt sted at forlænge sommeren og nyde udelivet i al slags vejr. 

Boligen tilbyder også et lyst køkken med god opbevaringsplads og mulighed for at have spisearrangement. Herfra har du adgang til boligens bryggers, der ligeledes er udstyret med god skabsplads. 

Da boligen giver adgang til fire værelser, kan du indrette forældresoveværelse og op til tre børneværelser. Derudover er det en fordel, at boligen både har gæstetoilet og badeværelse. Sidstnævnte med gulvvarme. 

Udenfor er det igen tydeligt, at stedet er velholdt. Haven er hovedsageligt anlagt med fliser og græsplæne, hvilket gør den dejlig nem at passe og pleje. Det store terrassemiljø indbyder til afslapning. Til sidst får du garage samt et 28 kvm isoleret udhus med nye vinduer fra 2018. Der er altså god plads til at udleve diverse hobbyprojekter eller indrette værksted.

Kunne denne villa være noget for dig, så giv os endelig et kald.

Kontantpris 1.145.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud