Nøddevej 24, Stae
9310 Vodskov

Attraktivt beliggende villa med fantastisk udsigt

På en rolig og skøn placering for enden af en blind stikvej, finder du denne rummelige og velholdte villa på Nøddevej 24 i Stae. Flere og flere børnefamilier rykker til byen og den ligger godt i forhold til nem adgang til Aalborg, motorvej i begge retninger samt tæt ved skole, daginstitutioner mm. Fra huset er der blot to kilometer til skolen i Vester Hassing, og der er oplyst cykelsti dertil, og børnene skal ikke krydse vejen på turen dertil. Der er særdeles gode indkøbsmuligheder i både Vodskov, Vester Hassing og Langholt og ligesom det skal nævnes, at der er rigtigt gode busforbindelser til og fra byen.

Udsigten fra villaen taler for sig selv. Især fra førstesalen og den store altan har du en skøn udsigt mod syd over land og fjord.

Samlet set indeholder villaen tre gode værelser plus et stort soveværelse med adgang til walk-in. Hertil kommer to badeværelser, et dejligt køkken, bryggers, stue og udestue. Du får ligeledes en stor garage med mange anvendelsesmuligheder, ligesom haven er sydvendt med sol hele dagen igennem.

Indenfor bydes du velkommen i entréen, hvor der er gulvvarme og god plads til at hænge overtøjet. Bryggerset ligger praktisk lige ved entréen, og herfra kan du gå videre ud i et fint skur.

Husets køkken og stuen hænger rigtigt godt sammen. Køkkenet er lyst og venligt og med god plads til spisebordet. Den skønne udestue fungerer som en dejlig forlængelse af boligen, og både udestue og terrasse vender mod syd.

I stueplan finder du desuden det ene af de i alt fire værelser samt badeværelse med bruseniche.

På førstesalen finder du et stort badeværelse, to værelser samt det rummelige soveværelse med adgang til både walk-in og stor altan – som nævnt med en helt fantastisk udsigt.

I den dejlige have er der god plads til boldspil og leg. En del af terrassen ved huset er desuden overdækket.

Velkommen i denne skønne og yderst velbeliggende villa på Nøddevej 24.

Kontantpris 1.545.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud