Stråtaget 52,
9380 Vestbjerg

Solid og velholdt villa med velfungerende planløsning

I et roligt og børnevenligt område i Vestbjerg finder du denne skønne villa på Stråtaget 52. Byen tilbyder gode indkøbsmuligheder, fitnesscenter, en af landets bedste folkeskoler og ikke mindst et godt foreningsliv. Vestbjerg har et omfattende stisystem, så du kan færdes rundt i byen, eller op i skoven, uden at krydse trafikerede veje. Fra boligen kan du bl.a. cykle direkte til skolen via stien. Derudover er der let adgang til motorvejsnettet samt blot 12 km til Aalborg og 8 km til lufthavnen.

Denne solide og velbyggede villa er løbende vedligeholdt og udgør 165 kvm. Boligen har en velfungerende planløsning med mulighed for særskilt børne- og voksenafdeling. Villaen tilbyder også to gode opholdsrum i form af  en stor stue og køkkenalrum. Sidstnævnte er udstyret med et tidløst køkken fra Svane i ludbehandlet birketræ. Fra alrummet har du også direkte udgang til den store sydvendte terrasse.

Stuen giver god plads til både sofa- og spisearrangement og fungerer som et indbydende rum med stort vinduesparti til at sikre et godt lysindfald. I denne ende af huset finder du en potentiel voksenafdeling bestående af entré og badeværelse med gulvvarme samt et soveværelse med indbyggede skabe.

Videre rundt i boligen kommer du til bryggers med gulvvarme og hvidt inventar - et velindrettet rum til at klare de praktiske gøremål. Til sidst består boligen af endnu tre værelser og et stort badeværelse. Sidstnævnte med gulvvarme, god bruseniche, toilet og rummeligt inventar.

Udenfor er der både plads til afslapning på en af terrasserne eller boldspil på den velplejede græsplæne. Haven er flot anlagt og kræver et minimum af vedligeholdelse.

Der er ligeledes carport, værksted samt flere rum til opbevaring af haveredskaber, plæneklipper mv.

Søger du en velbeliggende og velbygget villa på en god beliggenhed i Vestbjerg, så tag endelig et kig på Stråtaget 52.

Kontantpris 2.675.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud