Åbent hus med tilmelding
D.26/09 kl. 13:45 - 14:15

Isaksvej 6,
9490 Pandrup

Gulstensvilla med fire værelser tæt ved skole

Denne velbeliggende villa på Isaksvej 6 i Pandrup har en fantastisk placering i forhold til særdeles nem adgang til skole, idrætshal og offentlig transport. Byen tilbyder alt det nødvendige såsom indkøbsmuligheder, daginstitutioner, skole, idrætsfaciliteter og et bredt udvalg af butikker. Byen har også egen biograf. Pandrup er en dejlig by blot 8 km fra Aabybro og under 30 km fra Aalborg. Du bor også med under 10 minutters kørsel til Blokhus og Vesterhavet. Her er desuden busafgange hver halve time til Aalborg.

Villaen rummer samlet set fire værelser, et badeværelse, et gæstetoilet, køkken, bryggers, stue og udestue. Køkken og stue støder op mod hinanden, så hvis man ønsker det, er det her muligt at åbne op mellem de to rum og skabe ét stort køkkenalrum.

Velkommen indenfor i huset, som du kan gå ind i enten gennem entréen eller bryggerset. Vælger du sidstnævnte, vil du bemærke, at rummet har en god størrelse og det er en fin detalje, at de samme lyse elementer fra bryggerset går igen i køkkenet og på den måde skaber ro og sammenhæng i boligen.

Det dejlige og lyse køkken indeholder en fin spiseplads og de grå klinker på væggen skaber en flot kontrast i det lyse rum.

Længere fremme har du husets værelsesafdeling med de fire værelser, badeværelse og gæstetoilet. Badeværelset byder på både badekar og bruseniche, ligesom her er dobbelt håndvask og flotte klinker. Gæstetoilettet står ligeledes lyst og indbydende med hvidt badmøbel et pænt klinkegulv.

I den rummelige vinkelstue er der god plads til at indrette sig. Den opvarmede udestue er en helt naturlig forlængelse af boligen og udgør nogle gode kvadratmeter.

Udenfor har du blandt andet en skøn overdækket terrasse, der virkelig forlænger sæsonen.

Haven er dejlig og lukket og byder på et dejligt kig mod flotte træer og natur.

Velkommen på Isaksvej 6 – vi glæder os til at fremvise denne dejlige bolig på en skøn beliggenhed i Pandrup.

Kontantpris 1.395.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud