Solgt
Læs mere

Hadsundvej 18F, 1.,
9000 Aalborg

Unik og charmerende 3-værelses med altan

Ejerlejligheden på Hadsundvej 18F, 1. er beliggende i en smuk ejendom, der tidligere har været biograf. Lejligheden har derfor masser af sjæl og charme og ikke mindst nogle skønne detaljer. Særligt for denne lejlighed er, at de er tilbagetrukket i bygningen, det vil sige at man er væk fra Hadsundvej og derfor ikke hører vejen, hverken inde eller ude på altanen. Beliggenheden er fantastisk i forhold til nem adgang til universitetet, midtbyen, havnefronten og meget mere. Du har ligeledes både indkøb og offentlig transport tæt ved, ligesom bydelen byder på mange skønne butikker og muligheder inden for take-away.

Ejendommen blev totalrenoveret i 2003 og her har man haft øje for at bevare de originale detaljer med synlige bjælker og synlige spær. Med undtagelse af ovenlysvinduerne er vinduerne skiftet i 2019 og lejlighedens lækre badeværelse med gulvvarme er fra december 2018. Det er tilladt at holde husdyr i ejendommen.

Lejligheden har en fantastisk loftshøjde og indeholder nogle gode, regulære rum.

Du har adgang til lejligheden via din egen indgang og egen altan, og herfra kan du gå ud på det flotte badeværelse, der er smukt udført i australsk sortbejdset eg i snedkerlavet badmøbel med push-åbning og corianbordplade. Vaskemaskinen er også gemt væk bag låge med push-åbning. Der er gulvvarme på badeværelset samt el-håndklædetørrer.

Lejlighedens køkken er lyst og smukt og passer skønt ind i den klassiske stil. Det flotte plankegulv i fyrretræ understreger ligeledes stilen og charmen.

Videre inde i stuen har du god plads til at indrette dig, og her er virkelig tale om et skønt rum. De to værelser er ligeledes i en god størrelse og der er adgang til dem fra henholdsvis entré og stue.

På altanen har du en lille oase midt i byen, hvor du kan nyde solen.

Vi byder velkommen i denne skønne og karakterfulde lejlighed på en dejlig placering på Hadsundvej 18F, 1.