Ny pris
Læs mere

Nåleøjet 12, Vester Hassing
9310 Vodskov

Gennemført Milton-hus fra 2018

På dejlig placering på lukket vej i Vester Hassing finder du denne lækre villa på Nåleøjet 12. Beliggenheden er kendetegnet ved, at du bor i rolige omgivelser og samtidig ikke har langt til byens faciliteter såsom gode indkøbsmuligheder, offentlig transport, daginstitutioner og skole. Huset er højtbeliggende, og der er derfor en dejlig udsigt ud over området.

Den gennemførte villa er opført i 2018 og har alt hvad et moderne hus indebærer, såsom gulvvarme overalt og genvex-anlæg for et godt indeklima. Alt inventar er fra HTH og villaen emmer af god kvalitet, hvor kvadratmeterne er fordelt i en god og særdeles velfungerende planløsning.

Foruden det store soveværelse med adgang til eget badeværelse, indeholder villaen to øvrige værelser samt endnu et badeværelse. Husets flotte bryggers finder du som det første på din venstre hånd, efter du er kommet ind i entréen. Længere fremme mødes du af det store køkkenalrum, hvor der er loft til kip og et væld af gennemtænkte og eksklusive detaljer – herunder akustiklofter, rå murstensvæg og flotte klinker. Fra alrummet har du hele to udgange til den vestvendte terrasse.

Der er god sammenhæng mellem køkkenalrummet og stuen ligesom her er god plads til at indrette sig. Forældreafdelingen med eget badeværelse har du adgang til fra stuen. Den store skabsvæg sikrer, at du har god plads til tøj og opbevaring.

Udenfor har du en rigtig lækker terrasse med flot belægning. I forbindelse med carporten er der et integreret skur, og længere nede i haven er der endnu et skur med plads til haveredskaber mm.

Drømmer du om at bo i et nybygget og velbeliggende hus – så må du ganske enkelt ikke overse denne gennemførte og skønne villa på Nåleøjet 12 i Vester Hassing.

Kontantpris 2.945.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud