Solgt
Læs mere

Skjødsholmsvej 88,
9490 Pandrup

Unik landvilla tæt ved byen

På dejlig landlig og rolig placering lige øst for Pandrup finder du denne unikke villa på Skjødsholmsvej 88. I Pandrup er der gode indkøbsmuligheder, specialforretninger og gode busforbindelser til og fra byen. Der er ved at blive opført helt ny skole i byen, der efter planen står klar i 2023. Byen har også egen biograf og du bor med 30 minutters kørsel til Aalborg. Trækker de dejlige sandstrande ved Vesterhavet, kan du være i Blokhus på kun 10 minutter.

De gode kvaliteter står i kø i denne ejendom. Huset er kendetegnet ved at have nogle gode, store rum, hele syv værelser og to dejlige badeværelser. Huset opvarmes via jordvarmeanlæg fra 2007, hvilket betyder billig og energieffektiv opvarmning af boligen. Der er gulvvarme i køkken, baggang samt begge badeværelser. Der er desuden klargjort til gulvvarme i stuen.

Huset ligger idyllisk med indkørsel via træallé og med egen sø på grunden. Her er tænkt over detaljerne og huset præsenterer sig utroligt flot og charmerende.

Indenfor i stueplan kan du fra entréen gå til højre ud i det store og lækre køkken. Køkkenet er fra Svane og er flot udført med klassiske hvide fyldningslåger og massive bordplader i europæisk valnød. Den rå murstensvæg giver kant og karakter til boligen – en detalje der i øvrigt går igen i den store stue.

Videre rundt i stueplan har du to dejlige og store badeværelser, et disponibelt rum samt baggang og fire værelser. I forbindelse med stuen kan du desuden gå ud i en lys og hyggelig udestue, der vender skønt mod sydvest.

Husets førstesal består af en gang og tre gode værelser. Ejendommen byder desuden på gode udbygninger, der indeholder stald, lade, værksted og et disponibelt rum. Her er masser af anvendelsesmuligheder.

Tag endelig et nærmere kig på denne unikke og velbeliggende ejendom på Skjødsholmsvej 88.