Vesterbrogade 6, 4. 4,
9400 Nørresundby

Velplaceret andelslejlighed i flot stand

Andelslejligheden på Vesterbrogade 6, 4. 4. er beliggende meget tæt ved Limfjordsbroen i Nørresundby. Denne placering er selvsagt særdeles attraktiv, da du her har alt lige ved hånden såsom offentlig transport, indkøb og meget mere. Aalborg centrum er kun en gåtur over broen væk og der er et dejligt miljø på havnefronten i Nørresundby.

Den velindrettede lejlighed er på i alt 56 kvadratmeter og består af entré, stue, soveværelse, køkken og bad. Generelt er standen på lejligheden rigtig flot og velholdt, så den lyse bolig er indflytningsklar og indbydende.

I den gode brede entré med et flot klinkegulv bydes du velkommen. Her har du et indbygget skab til overtøjet og entréen fungerer som fordelingsgang til alle lejlighedens rum.

På din venstre hånd finder du badeværelset med bruseniche og flotte klinker. Her er desuden armaturer fra Vola.

Køkkenet er lyst og veludnyttet. De helt glatte låger kombineret med fine messinggreb giver et roligt og smagfuldt udtryk, ligesom det er en fin detalje, at der er opsat fine hvide klinker ved kogepladen. Her er ligeledes Vola-armatur og fra køkkenet er der desuden udgang til en mindre altan.

Både stue og soveværelse er begge nogle gode regulære rum, hvor du har fornemmelsen af at have god plads. Her er en god loftshøjde og i stuen er der integrerede spots i loftet.

Det er tilladt at holde husdyr i ejendommen og der tilhører et kælderrum til boligen, perfekt til opbevaring.

Af fælles faciliteter er der vaskemaskiner og tørretumbler, græsareal med bord/bænkesæt og et hobbyrum i kælderen, hvor man kan arbejde lidt med værktøj, male møbler osv.

Vi præsenterer hermed denne skønne andelslejlighed på en attraktiv placering på Vesterbrogade 6. 4. 4.

Kontantpris 650.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud