Åbent hus med tilmelding
D.05/12 kl. 12:25 - 12:55

Borgergade 45,
9362 Gandrup

Velbeliggende villa med stor garage og skøn have

Villaen på Borgergade 45 i Gandrup ligger centralt i byen med nem adgang til bl.a. børnehave, skole, indkøb og bus. Gandrup tilbyder også tandlæge, læge, frisør, god gymnastikforening og sportsklub. Derudover er byen kendetegnet ved at have et stærkt sammenhold borgerne imellem og skønne naturområder tæt på, heriblandt Teglværkssøerne og Limfjorden. Gandrup har direkte busforbindelse til Aalborg og blot 10 minutters kørsel til motorvejen.

Her får du hele 180 kvm bolig med god plads til børnefamilien inde såvel som ude. Taget er skiftet omkring 2014, og facaden er nymalet i 2019. Hertil får du 56 kvm garage, som giver plads til værksted, gildesal mv. Garagen er opført i 2000, men taget er fra 2019. Det er bestemt også værd at fremhæve den rolige have, som vender perfekt og grænser op til et grønt område. Haven byder bl.a. på et hyggeligt terrassemiljø med læmur og god græsplæne til boldspil eller andre aktiviteter.

Bevæger du dig indenfor, består boligen i stueplan af entré, bryggers, badeværelse, et værelse, køkken og stuemiljø. Huset har en god og velfungerende planløsning, og der er gulvvarme i hele underetagen, foruden bryggers. 

Der er lavet en åben forbindelse mellem de to stuer, som giver lyset fri passage. De to stuer giver god plads til at indrette spise- og sofastue. Huset indeholder også et stort badeværelse med væghængt toilet, muret bruseniche og ikke mindst hjørnespa.

På 1. sal kommer du til en værelsesafdeling bestående af i alt tre gode værelser. Der er altså god plads til at indrette børneværelser, kontor mv.

Denne rummelige villa i Gandrup ligger i gåafstand til alle dagligdagens nødvendigheder. Tag endelig et kig.

Kontantpris 1.195.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud