Solgt
Læs mere

Orkidevej 25, Kaas
9490 Pandrup

Lys og velindrettet villa med tre værelser

På dejlig placering i Kaas ligger denne fine villa på Orkidevej 25. Villaen ligger på en rolig vej ud megen trafik og herfra er der gåafstand til både indkøb og offentlig transport. Der er ved at blive opført ny skole, som efter planen står klar i 2023, og byens placering er central i forhold til nem adgang til både Blokhus, Aabybro og Aalborg.

Her er tale om en indbydende og dejlig villa på 115 kvadratmeter. Boligen er veldisponeret med tre værelser, et badeværelse samt køkken, bryggers og stue.

Vinduerne i huset er delvist udskiftede, ligesom det skal nævnes, at her er udført hulmursisolering for 4-5 år siden. Huset opvarmes via fjernvarme og der er gulvvarme på badeværelset.

Indenfor i huset har du ved entréen et godt indbygget skab. Længere fremme kan du tilgå de tre værelser samt badeværelset, der er flot udført med flotte grå klinker, separat bruseniche og elegant badmøbel. Håndklædevarmeren er desuden en god detalje på badeværelset.

På alle tre værelser er der indbyggede skabe, så du har god opbevaringsplads.

Videre ude i det lyse køkken er der tale om et skønt og dejligt rum, der hænger godt sammen med bryggerset. Også herude er der god skabsplads og nem adgang til både vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine.

Der er god sammenhæng i boligen med de lyse og fine gulve, og i stuen er der et dejligt lysindfald fra det sydvendte vinduesparti.

Udenfor er der garage samt terrasse bag ved huset. Haven er nem at holde og i den lange indkørsel op til garagen er der plads til flere biler.

Velkommen i denne dejlige og veludnyttede villa på Orkidevej 25 i Kaas.