Solgt
Læs mere

Fyrrebakken 26, 1. tv,
9000 Aalborg

Veludnyttet lejlighed med stor sydvendt altan

Velkommen til denne indflytningsklare lejlighed på Fyrrebakken. Lejligheden er renoveret i 2015, hvor der er monteret nye indvendige døre og karme, nyere badeværelse, nyere gulve i entre og walk-in. Lejligheden er fuldspartlet i 2019 hvor også altanen er renoveret. Der er desuden særdeles holdbare trægulve i entre og walk-in. 

Lejligheden er beliggende blot få minutters gang fra gode indkøbsmuligheder i Hasseris Bymidte, samt gåafstand til Mølleparken og Aalborg Zoo.

Lejligheden rummer 57 særdeles veludnyttede kvadratmeter og fordeler sig over en stue, soveværelse med walk-in, badeværelse og et praktisk køkken. Derudover får du altan mod syd. 

Du træder indenfor i entreen i forbindelse med Invita-køkkenet. Køkkenet er særdeles veludnyttet, hvor hver en kvadratmeter er udnyttet med alt i hårde hvidevarer. Fra køkkenet har du åbent forbindelse til den rummelige lyse stue med plads til både sofamiljø og spisestue. Herfra har du udgang til altanen, hvor aftensmaden kan tilberedes på grillen og solen kan nydes ugeneret. 

Lejligheden byder endvidere på et stort badeværelse. Badeværelset er totalrenoveret med gulvvarme under de italienske fliser, kvalitetsprodukter fra Hansgrohe og en lækker separat bruseniche med rainshower. Desuden finder du i lejligheden et stort soveværelse med walk-in-closet, hvor du samtidig har en vaskesøjle.

Ejendommen byder også på fine faciliteter. Der er bl.a. gode og gratis parkeringsmuligheder lige foran hoveddøren samt mulighed for at leje værelser til overnattende gæster. Desuden er lejligheden beliggende i en særdeles attraktiv og velfungerende ejerforening. 

Alt i alt er dette muligheden for at flytte ind i en lys og rummelig lejlighed og samtidig bo tæt på natur, gode indkøbsmuligheder og samtidig tæt på Aalborg centrum, der hurtigt kan nås på cykel.