Ellebæk 27,
9400 Nørresundby

Indflytningsklar familievilla på en skøn beliggenhed

Villaen på Ellebæk 27 er beliggende på en tilbagetrukket og skøn beliggenhed i Lindholm. Her har du mange gode ting tæt ved, herunder masser af indkøbsmuligheder, skoler og daginstitutioner og dejlig natur ved Lindholm Å og Lindholm Strandpark. Du bor også rigtigt godt i forhold til både tog, bus og lufthavn og Aalborg centrum er blot en cykeltur væk.

Villaen er totalrenoveret i 2008 med gulvvarme i hele stueplan. Der er i 2008 ligeledes tilføjet en tilbygning til villaen, samt skiftet tag i samme forbindelse. Her får du således en total indflytningsklar og velholdt villa i rolige omgivelser, der desuden i 2021 er blevet malet indvendigt.

Samlet set udgør villaen 216 etagemeter, heraf 157 kvadratmeter i stueplan, samt 59 kvadratmeter kælder. Kælderen har en særdeles god loftshøjde og rummer vaskerum, badeværelse og et stort disponibelt rum, desuden har kælderen egen indgang og fungerer derfor ideelt til teenageren eller udlejning igennem Airbnb.

Du bliver budt velkommen indenfor i den lyse entre, hvorfra du har nedgang til kælderen og åben forbindelse til det store køkkenalrum. HTH-køkkenet er fra 2008 og fremstår særdeles moderne med hvide grebsfrie elementer og komposit bordplade. I åben forbindelse med køkkenet har du husets hjerterum, alrummet, der med loft til kip og masser af lys indbyder til mange hyggelige stunder. Fra stuen har du udgang til den fine terrasse.

Huset er på moderne vis opdelt i forældre- og børneafdeling. I den ene ende af huset har du soveværelset med skabsvæg og det store badeværelse med dobbelt håndvask og muret bruseniche.

I den anden ende har du to gode værelser med indbygget skabe, samt et mindre badeværelse med samme gennemgående elementer som det andet.

Haven er særdeles nem og ugeneret, med en god stor terrasse, flere hyggelige blomsterkasser og et hyggeligt drivhus. Haven er desuden helt lukket, så du kan frit lade hunden lege i haven. I haven finder du desuden det flotte hvide isoleret skur der helt ideelt fungerer som værksted. Desuden har du en god stor carport med et bagvedliggende redskabsskur.

Kontantpris 3.495.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud