Nøddevej 9, Stae
9310 Vodskov

Højt beliggende gulstensvilla med skøn udsigt

På dejlig rolig placering i Stae finder du denne højtbeliggende villa på Nøddevej 9. Der er et aktivt liv omkring borgerhuset i byen og flere og flere børnefamilier flytter hertil. Stae ligger godt i forhold til nem adgang til Aalborg, motorvej i begge retninger samt tæt ved skole, daginstitutioner mm. Fra huset er der blot to kilometer til skolen i Vester Hassing, og der er oplyst cykelsti dertil, og børnene skal ikke krydse vejen på turen dertil. Der er særdeles gode indkøbsmuligheder i både Vodskov, Vester Hassing og Langholt og ligesom det skal nævnes, at der er rigtigt gode busforbindelser til og fra byen.

Her er tale om en stor villa med god plads. I alt får du 240 lyse og veludnyttede kvadratmeter og ikke mindst byder boligen på en skøn udsigt ud over marker og Limfjorden.

I 2012 er taget blevet renset og malet og samme år blev der indsat nyt og lyst køkken. Flere vinduer i villaen er løbende blevet skiftet.

I stueplan rummer boligen fire værelser, et badeværelse og et gæstetoilet samt en stor opholdsstue med en fantastisk udsigt. Det er også i stueplan, at du har køkken, entré og nedgang til underetagen.

Villaens underetage består samlet set af et godt værelse, et stort multirum med masser af muligheder, et vaskerum og entré/gang. Også fra denne etage har du en dejlig udsigt ud over marker, ligesom du kan se toppen af skibene, når de sejler forbi ude på vandet.

Til boligen hører en garage med et integreret skur.

Udenfor har du en dejlig og velholdt have med mange hyggelige kroge. Haven vender optimalt i forhold til solen og er i flere niveauer. Vi byder velkommen i denne meget velbeliggende og velholdte villa på Nøddevej 9.

Kontantpris 1.795.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud