Solgt
Læs mere

Langs Banen 8,
9310 Vodskov

Velbeliggende og flot renoveret villa på blind stikvej

Villaen på Langs Banen 8 har en skøn og rolig placering i Vodskov. Her bor du tilbagetrukket, men samtidig tæt på byens mange tilbud -  blandt andet rigtigt gode indkøbsmuligheder, hyggelige specialforretninger, offentlig transport, daginstitutioner og skole. Fra boligen har du nemt på motorvejen i begge retninger, og Aalborg centrum er blot en køretur på 10 minutter væk. Vodskov er desuden kendetegnet ved sin skønne beliggenhed lige ved Hammer Bakker, og fra villaen er der nem adgang til gode løbe- og cykelruter.

Den rummelige villa består af stueplan, førstesal og kælder. Inden for de sidste to år har boligen gennemgået en stor renovering og fremstår generelt utroligt velholdt og helt indflytningsklar. I 2019 er der bl.a. lagt nye flotte gulve i stueplan, det fine køkken er blevet moderniseret, og vaskerummet og badeværelset i kælderen er blevet renoveret.

Kom med indenfor i den lyse og skønne villa, der har en rigtig god og velfungerende planløsning. Fra entréen har du adgang til henholdsvis gæstetoilet og hall. Herfra kan du vælge at gå videre ind i henholdsvis stue eller køkken. Både stue, spisestue, køkken og udestue hænger godt sammen, og der er tale om nogle lyse og skønne opholdsrum. Den gode loftshøjde og den fine stuk er gode detaljer ved boligen. Fra udestuen kan du gå ud på den sydvendte terrasse, hvor solen kan nydes.

Det flotte køkken indbyder med den store køkkenø til at samles om madlavningen. Lågerne i køkkenet er malet udvendigt og indvendigt i 2019.

Oppe på førstesalen kommer du først til en gang, hvor du ligefremme finder et dejligt soveværelse med adgang til tagterrasse og walk-in. Videre rundt på etagen har du et godt værelse med et tilhørende disponibelt rum. Badeværelset på denne etage er lyst og tidløst med fine klinker og grebsfrit badmøbel.

Ej heller i villaens kælder skuffes forventningerne. Samlet set indeholder denne etage et godt fordelingsrum, to store disponible rum, et rummeligt bryggers og et dejligt badeværelse. Alt sammen nyrenoveret fra 2020 og med et hav af anvendelsesmuligheder.

Udenfor har du en rigtig skøn grund med en dejlig have, der er nem at holde. Hækken ud mod vejen afskærmer og sikrer privatliv, og på bagsiden af huset har du et skønt gårdmiljø. Bilen kan nemt parkeres i carporten.

Søger du en indflytningsklar, velbeliggende og lækker villa i Vodskov, så kan vi varmt anbefale et nærmere kig på boligen på Langs Banen 8.