Solgt
Læs mere

Liljevej 2,
9310 Vodskov

Velbeliggende og velholdt villa med garage

Den indflytningsklare villa på Liljevej 2 i Vodskov er beliggende nær alle byens mange tilbud. Det gælder både skole, idrætshal, kunststofbane, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, specialbutikker m.v. Du bor også i gåafstand til det store skovområde Hammer Bakker. Derudover bor du få minutters kørsel fra motorvejen, og byen har tilmed gode busforbindelser.

Her får du en veludnyttet villa med en god planløsning uden spildplads. Samlet ser består boligen af stort bryggers, køkken, stue, badeværelse og tre værelser. I 2020 er lofterne moderniseret, og der er lavet ny smart belysning og lampeudtag, som kan kobles til Philips Hue. Der er mulighed for nemt at lave en tilbygning til huset, alt efter behov, da grunden udgør hele 837 kvm.

Hjertet af boligen er det store åbne køkken-stue miljø. Det moderne Kvik-køkken er fra 2007. Valgt med hvide grebsfrie fronter, god opbevaringsplads og kogeø. Det lyse og indbydende opholdsrum giver rig mulighed for at indrette både spiseplads og sofaarrangement. I 2020 er den ene væg i stuen beklædt med lister, hvilket fungerer som en flot detalje. Fra stuen har du også udgang til en skøn sydvendt terrasse med læmur og udsigt til haven.

Villaen tilbyder også et stort bryggers med gulvvarme. Et flot og funktionelt rum med inventar fra Kvik, ligesom køkkenet. Det er ligeledes indsat i 2007 og fremstår pænt og velholdt. Et uundværligt rum for børnefamilien, da de praktiske gøremål nemt kan klares her. Fra bryggerset kan du fortsætte ind i en fordelingsgang med adgang til villaens tre værelser og badeværelse. Sidstnævnte har gulvvarme, nye klinker fra 2020 samt nyt badeværelsesmiljø fra 2021. De tre værelser er desuden alle udstyret med nye skabe i 2020.

Udenfor har du garage, carport og en velanlagt have, der kræver et minimum af vedligeholdelse. Garagen er renoveret i 2021 med nyt tag, elport, troldtektlofter og strøm. I haven finder du en stor sydvendt terrasse samt en østvendt solgård. Den store græsplæne giver desuden god plads til boldspil eller andre pladskrævende aktiviteter.