Solgt
Læs mere

Nørholmsvej 259,
9000 Aalborg

Familievilla fra 2011 på stor grund

Villaen på Nørholmsvej 259 er beliggende i rolige og naturskønne omgivelser. Herfra har du under 10 minutters kørsel ind til Hasseris, hvor du finder gode indkøbsmuligheder og butikker. I Nørholm er der en god skole med klassetrin til og med 7. klasse samt børnehave. Skolebussen stopper lige udenfor døren, så det er nemt og trygt at sende børnene afsted. Fra villaen kan du via stier gå direkte ned til fjorden, ligesom området i den grad indbyder til løb og ture på mountainbike. Også Frejlev og Sønderholm har du tæt på, og der er ligeledes indkøbsmuligheder i disse byer.

Den gennemførte villa er opført i 2011. Her får du et utroligt velindrettet hus med gode detaljer såsom direkte adgang til huset fra den dobbelte garage, forældreafdeling, viktualierum og meget mere.

Samlet set består villaen af i alt fire værelser, herunder forældreafdeling med walk-in og eget badeværelse samt tre resterende værelser med adgang til badeværelse, bryggers, viktualierum, køkkenalrum, entré og stue. Der er ingen spildplads i huset og de lyse og lækre kvadratmeter udgør virkelig en skøn familiebolig.

Her er tale om et hus med lave driftsomkostninger og meget begrænset vedligeholdelse. Villaen opvarmes via jordvarmeanlæg og der er gulvvarme overalt. Alt inventar, herunder også køkken og bryggers, er fra HTH.

Fra den dobbelte garage kan du som nævnt gå direkte og tørskoet ind i huset via bryggerset. De flotte store og lyse klinker er gennemgående fra bryggerset og videre ud i køkkenalrummet, hvilket giver ro for øjet.

Fra bryggerset har du adgang til det praktiske viktualierum, en skøn detalje i hverdagen.

I det store køkkenalrum har du masser af lys og plads omkring dig. Ud for køkkenet kan du tilgå forældreafdelingen, der ikke lader noget tilbage at ønske.

Længere fremme fra alrummet har du de tre værelser samt endnu et badeværelse.

Til sidst har du den store sydvendte stue med loft til kip, der giver en skøn rumfornemmelse. Fra hhv. stue og køkkenalrum har du hele tre udgange til terrassen, hvilket giver en god sammenhæng mellem inde- og udelivet i sommermånederne. Det er desuden nemt at finde læ og sol, da du har både en østvendt og en vestvendt terrasse.

I den store garage har du nemt plads til to biler, ligesom her er et praktisk værksted.

Haven til villaen er anlagt med fokus på et minimum af vedligeholdelse. Den usædvanligt store grund på 1.356 kvadratmeter tilbyder god plads til boldspil og leg.

Drømmer du om at bo i et gennemført og nyere hus med ro og luft omkring dig? Så tag gerne et nærmere kig på denne fine og meget velbeliggende villa på Nørholmsvej 259.