Cannerslundvej 28,
9490 Pandrup

Unik villa til den pladskrævende familie

Villaen på Cannerslundvej 28 er beliggende centralt i Pandrup. Boligen har en attraktiv placering blandt andet for børnefamilien, da du her bor meget tæt ved vuggestue/børnehave og under én kilometer til den nye skole, der efter planen står klar i 2023. Fra villaen er der kun 30 minutters kørsel i bil til Aalborg, og 10 minutter til Blokhus og den brede sandstrand ved Vesterhavet.

Den store villa er opført i 1997 og strækker sig over hele 275 kvadratmeter. Den unikke bolig åbner op for mange muligheder, hvad enten man er en stor familie eller har behov for ekstra kvadratmeter til selvstændigt erhverv. Villaen er ombygget i 2007 med et nyt badeværelse og to værelser, hvor den tidligere garage er inddraget i boligen.

Villaen har et smukt arkitektonisk udtryk og består af to sammenbyggede huse, der er opført med rosa sten og vingetegl på taget. Indvendigt er der vandskurede vægge og generelt står det klart, at der her er tale om en villa af høj kvalitet.

Her får du blandt andet hele seks værelser, tre badeværelser, køkkenalrum/stue i åben forbindelse ligesom villaen også har meget at tilbyde udendørs med to store terrasser og en fantastisk stor grund på 2.174 kvadratmeter.

Overalt i denne bolig står det klart, at der er tale om en unik og lys bolig med et væld af gode kvaliteter. Foruden de mange værelser og et skønt køkkenalrum bør også den lyse stue nævnes. Her er der loft til kip, brændeovn og udgang til den sydvendte terrasse.

Husets køkken er lyst og tidløst med lyse fronter i ask og udgang både mod øst og vest, så inde- og udelivet hænger godt sammen.

Fra henholdsvis stue og entré/gang har du adgang til to afdelinger på førstesalen. Begge afdelinger indeholder en stue og et værelse. Desuden skal det nævnes, at du ved forældresoveværelset har sauna.

Denne spændende og særdeles rummelige villa skal opleves med egne øjne. Vi byder velkommen på Cannerslundvej 28 i Pandrup.

Kontantpris 3.180.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud