Nytorv 13B, 3.,
9000 Aalborg

Luksuslejlighed på attraktiv beliggenhed

Lejligheden på Nytorv 13B, 3. er beliggende i hjertet af Aalborg. Her bor du på en rolig placering og samtidig bliver det ikke mere centralt end her. Her har du nemlig hele midtbyen lige udenfor din hoveddør, ligesom du bor op mod Slotsparken. Det betyder, du kan kigge ud på en smuk og grøn slotspark om sommeren, og om vinteren når der ikke er blade på træerne har du fjordkig. Nytorv har netop gennemgået en omfattende omlægning og renovering, så der er her blevet skabt et vellykket og hyggeligt byrum.

Her får du en lejlighed ud over det sædvanlige, hvor der ikke er blevet gået på kompromis med noget. Den omfattende renovering fandt sted i perioden 2018-2019, hvor der blev etableret gulvvarme i hele lejligheden og efterisoleret i væggene. Taget på ejendommen er ligeledes fra 2019, ligesom alle Velux-vinduer er fra samme år.

Foruden de 125 kvadratmeter bolig får du din egen tagterrasse med skøn udsigt mod bl.a. Utzon centeret og fjorden. Her er du helt ugeneret - midt i byen.

Samlet set indeholder lejligheden tre værelser, et badeværelse samt bryggers, gang og køkken/stue ud i ét. Foruden den store tagterrasse har du også en mindre altan ud for bryggerset. Der er speciallavede newyorker-skydedøre mellem stue/gang og gang/bryggers. 

Fra du træder ind i boligen, imponerer den med dens lysindfald, lækre detaljer og fine rum. Det grebsfrie køkken er smagfuldt udført med belyst sokkel, smuk bordplade og kvalitetshvidevarer. Det åbne loft til kip og de fritlagte bjælker giver en skøn stemning i hele boligen.

Terrassen har du i forbindelse med stue og køkken, så det er nemt at rykke udenfor og åbne op takket være de to dobbeltdøre.

Videre i lejligheden har du den lyse gang med adgang til de tre værelser, badeværelse og bryggers. Ej heller her skuffes de høje forventninger. Stilen er gennemgående for badeværelse og bryggers med samme type klinker, og det giver ro for øjet. Badeværelset byder desuden på elegante løsninger såsom rainfall bruser, unidrain, glasvæg i newyorkerstil og integreret hylde til shampooflaskerne.

Der er mulighed for parkering i Sallings p-hus mellem kl. 15 og 9 mod fast månedlig betaling.

Vi præsenterer denne lækre og rummelige lejlighed på Nytorv 13B, 3. Kontakt os endelig for nærmere information.

Kontantpris 4.850.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud