Tranum Engevej 243,
9460 Brovst

Charmerende villa i landlige omgivelser

På Tranum Engevej 243 bor du på en meget rolig placering mellem Aabybro og Tranum. Fra denne placering har du kort afstand til Vesterhavet og tilmed kun 10 minutter i bil til Aabybro – og det samme til Brovst. Du har dermed både skoler, indkøbsmuligheder og meget mere ganske tæt ved, og samtidig bor du med åbne vidder og landlige omgivelser.

Villaen er i to plan med stueplan og førstesal. Samlet set indeholder boligen tre værelser, et badeværelse, gæstetoilet, bryggers, to stuer samt køkkenalrum. Der er gulvvarme i hele stueetagen og ejendommen opvarmes via pillefyr, ligesom her er Morsø-brændeovn fra 2008.

Foruden selve villaen, hører der to udbygninger til ejendommen. Den ene er en ladebygning med to opdelte lader, og i den anden har du hhv. garage, værksted og fyrrum.

Velkommen indenfor i villaens bryggers med pænt og lyst inventar. Længere fremme kommer du ind i køkkenalrummet, hvor samme klinkegulv som i entréen i øvrigt er gennemgående, hvilket giver god sammenhæng i boligen.

Inde i stuen har du god plads omkring dig. Den dobbelte franske dør mellem køkkenalrum og stue er en god detalje, og her er et dejligt lysindfald fra syd.

I modsatte ende af huset finder du et stort værelse samt et badeværelse med bruseniche. Bevæger du dig op på førstesalen, kommer du til en endnu en god stue. Rundt på førstesalen har du mulighed for at sætte dit eget præg i de gode, regulære rum. I forbindelse med det ene værelse bør det desuden nævnes, at du har et disponibelt rum.

Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål eller ønsker en fremvisning på denne spændende ejendom på Tranum Engevej 243.

Kontantpris 1.395.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud