Solgt
Læs mere

Strubjerg 19, 3. th,
9400 Nørresundby

Rummelig og indflytningsklar fireværelses

Lejligheden på Strubjerg 19, 3.th. har en skøn beliggenhed i Nørresundby. Bussen går ganske tæt ved din hoveddør, og der er parkeringspladser lige udenfor døren. Du bor i gåafstand til gode indkøbsmuligheder og Fitness World. Derudover er der kort afstand til bl.a. skole, børnehave, Lindholm Høje, og du er i cykelafstand til Nørresundby - og Aalborg centrum. Skal du med tog eller fly, har du ligeledes kort afstand til både togstation og Aalborg Lufthavn.

Her er tale om en rummelig lejlighed i rigtig flot stand. I 2018 har lejligheden gennemgået en modernisering, hvor der blev lagt nyt gulv i det meste af lejligheden. I samme ombæring blev størstedelen af lejlighedens vægge netpudset og køkkenet blev moderniseret. Herudover har man lagt to af værelserne om til ét stort, således at lejligheden i dag består af tre værelser, en stor stue, et badeværelse og gæstetoilet samt entré og køkken. Ud for stuen har du desuden en skøn vestvendt altan, hvor solen kan nydes fra middag og dagen ud.

Du træder først ind i den lyse og velindrettede entré med praktisk garderobe til overtøj og sko. I denne del af lejligheden har du derudover to værelser, køkken og badeværelse. Det står hurtigt klart, at der her er tale om en flot og indflytningsklar lejlighed, hvor der er kælet om detaljerne. Eksempelvis er køkkenet meget velindrettet med rigtig god skabsplads. Her er valgt træbordplade og lyse sandfarvede klinker på væggen for at bløde udtrykket op.

På badeværelset fortsættes den fine og gennemførte stil. Også her har du god opbevaringsplads og andre gode detaljer er det væghængte toilet og spots i loftet, der giver et godt lys i rummet. Her har du også egen vaskemaskine og tørretumbler.

Videre rundt i lejligheden har du den store stue med adgang til altanen. I stuen har du masser af albuerum og lys fra vest.

Til sidst byder lejligheden på et pænt gæstetoilet, en gang med skabsvæg og det sidste værelse, der som nævnt tidligere har været opdelt i to. Der er derfor tale om et dejligt stort rum med mange anvendelsesmuligheder.

Til lejligheden hører et kælderrum til opbevaring, og der er mulighed for at benytte den fælles vaskekælder.

Vi byder velkommen i denne rummelige, moderniserede og super flotte lejlighed på Strubjerg 19, 3.th.