Klintøs Alle 9,
9700 Brønderslev

Renoveret villa på god og central beliggenhed

Villaen på Klintøs Alle 9 må siges at have en rigtig god beliggenhed i Brønderslev. Foruden at ligge på en rolig og lukket vej, så er placeringen også tæt ved togstationen, indkøbsmuligheder, skoler og daginstitutioner. Du har desuden dejlige grønne områder tæt på, blandt andet er der meget kort afstand til en lille sø, hvor det er hyggeligt at gå ture.

Villaen er i to plan og byder på en meget velfungerende planløsning. Herudover kan du glæde dig til at rykke ind i en flot renoveret villa, blandt andet med nyt køkken fra slutningen af 2019. Stueplan består af entré/bryggers, et stort køkkenalrum i åben forbindelse med stuen, to værelser og et badeværelse. Førstesalen rummer et rummeligt repos, tre værelser og et badeværelse.

Gennemgående i boligen er der en rød tråd i forhold til farver og materialevalg, der klæder huset rigtigt godt. Der er ingen spildplads i huset, da man går ind gennem bryggerset. Her er der plads til at hænge overtøjet og klare de praktiske gøremål.

Herefter kommer du direkte ind i det flotte køkken, der som nævnt er fra 2019, og det samme er gældende for det flotte og gennemgående gulv. I køkkenet er der lagt vægt på masser af opbevaringsplads og her er skønne detaljer såsom Eico-sug i kogepladen og vinkøleskab. Også akustikken er i orden med troldtektlofter, der i øvrigt har indbyggede spots.

Spiseplads og køkken hænger rigtigt godt sammen, og her har du virkelig fornemmelsen af god plads omkring dig, også i sofaområdet. Her er der ligeledes udgang til den store vestvendte terrasse.

Til sidst byder stueplan på en afdeling med to værelser og et badeværelse. Denne del af huset er tilbygget i 2010. Fra det største af værelserne er der udgang til terrassen, en dejlig detalje i sommermånederne.

Bevæger du dig op på førstesalen, kommer du til et åbent repos med loft til kip. Et dejligt rum med mange anvendelsesmuligheder. I alt er der heroppe tre værelser, hvoraf der over de to er praktisk opbevaringsplads.

Udenfor kan du nyde en stor terrasse og en dejlig overskuelig have, der er nem at gå til. Foruden carport er der også to skure til opbevaring.

Vi byder velkommen i denne dejlige villa på Klintøs Alle 9.

Kontantpris 1.695.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud