Velkommen til Rosevej 43 – en flot og elegant villa i to plan. Med en attraktiv placering tæt ved Frederikshavn Marina og kun få minutter fra Palmestranden får du her en bolig, hvor både strand, by og hverdagens faciliteter er lige indenfor rækkevidde. Det gør hverdagen nem, samtidig med at du har mulighed for at nyde alt det bedste, området kan tilbyde.
Når du træder indenfor, bliver du mødt af en lys og indbydende entré, som leder dig videre til husets hjerte – det store køkken-alrum. Køkkenet fremstår moderne og stilfuldt og med masser af plads til både madlavning og opbevaring, og det hyggelige spiseområde danner rammen om samvær med familie og gæster. I samme rum har du en skøn opholdsstue, hvor de lyse rammer skaber en rar atmosfære.
Stueplanen fuldendes af et rummeligt værelse, et flot badeværelse med separat bruseniche samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter. På førstesalen venter to rummelige værelser, et badeværelse med badekar og et stort disponibelt rum, der nemt kan indrettes til legerum, multirum samtidig med at der er gode muligheder for at etablere et ekstra soveværelse – alt efter behov.
Udendørs får du en stor, skøn terrasse med både åbne og overdækkede afsnit, så udelivet kan nydes i næsten al slags vejr. Haven er nem at holde og giver god plads til både leg og afslapning. I haven står der ligeledes et stort skur klar med plads til alt fra cykler til haveredskaber.
Huset er løbende energioptimeret med hulmursisolering og i 2023 satte sælger nye vinduer med 3 lags termoruder i næsten hele huset.
Rosevej 43 er en indbydende villa, hvor moderne komfort og familievenlige rammer går hånd i hånd – alt sammen på en beliggenhed, der kombinerer strandliv, byliv og hverdagens bekvemmeligheder. Kontakt Mæglerhuset og book en fremvisning!