LAD OS BESVARE
DINE SPØRGSMÅL

FAQ
Få svar på dit spørgsmål

Selvom der ikke er to bolighandler, der er ens, oplever vi ofte en række spørgsmål, som går igen. Dem har vi samlet til dig her, så du hurtigt kan få svar. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at give os et kald, hvis du hellere vil have en personlig snak.

For købere

Hvordan foregår en fremvisning?

Vi fremviser alle ugens dage. Bestil gerne 1-2 dage i forvejen, da sælger gerne vil have mulighed for at gøre boligen klar til fremvisningen. Boligen fremvises altid af ejendomsmægler, og sælger er ikke til stede.

Hvad med åbent hus?

Du skal tilmelde dig vores åbent hus arrangementer på mæglerhuset.dk. På denne måde ved vi, hvor mange der kommer, og sælger og ejendomsmægler kan forberede sig optimalt til arrangementet.

Er køberkartotek en fordel for mig som køber?

Ja - for så er du den første, der får besked, når vi får en relevant bolig til salg. Du vil dermed få et forspring på de attraktive boliger, som ofte er solgt, før de annonceres på nettet. Opret dig i vores køberkartotek på mæglerhuset.dk.

Hvordan bestiller jeg salgsopstilling mv.?

Salgsopstilling, diverse rapporter og bilag på boligen kan bestilles direkte på mæglerhuset.dk under den pågældende bolig.

Kan Mæglerhuset hjælpe med finansiering?

Det vil være en fordel for dig at få en bankgodkendelse så tidligt som muligt. Med den i hånden kan du slå hurtigt til, når den rigtige bolig dukker op. Mæglerhuset kan hjælpe dig med et hurtigt og godt tilbud.

Hvordan afgiver jeg et bud på en bolig?

Ønsker du at afgive et bud på en bolig, kontakter du blot den ejendomsmægler, der har vist dig boligen. Derefter vil ejendomsmægleren præsentere buddet for sælger. Har du et køberbevis fra banken i hånden, vil sælger tage dit bud mere seriøst. Overvej samtidig et tidspunkt for overtagelse. Hvis sælger accepterer, udarbejder vi en købsaftale, som underskrives af køber og sælger. Købsaftalen er fra købers side ofte med forbehold for banken og advokatens godkendelse.

Kan Mæglerhuset fremvise boliger til salg hos andre mæglere?

Er din drømmebolig til salg hos anden mægler, kan Mæglerhuset fortsat være til hjælp. Vi har et godt samarbejde med byens øvrige ejendomsmæglere og må gerne fremvise deres boliger til vores kunder. Det er naturligvis gratis for dig som køber.

For sælgere

Hvad synes kunderne om os?

Mæglerhuset Nørresundby er stolte af en kundetilfredshed på 9,9 ud af 10*. Det placerer os i front blandt Nørresundbys ejendomsmæglerbutikker (*ref. Boligsiden.dk 4-7-2017).

Kan Mæglerhuset sælge min bolig - eller er det bare snak?

Hos Mæglerhuset Nørresundby sælger vi 89% af de boliger, som vi får til salg*. Så du kan trygt sætte boligen til salg hos os (*ref. Boligsiden.dk 4-7-2017).

Hvilke typer boliger sælger Mæglerhuset?

Mæglerhuset sælger alle typer af private boliger - villaer, ejerlejligheder, andelsboliger, fritidsboliger og landejendomme.

I hvilke områder sælger Mæglerhuset boliger?

Butikken i Nørresundby sælger boliger i Nørresundby, Aalborg og i en radius af 25 km herfra. Butikken i Dronninglund sælger i Dronninglund, Hjallerup og omegn.

Hvad koster en salgsvurdering?

En salgsvurdering er gratis og kan laves inden for 24 timer. Du kan bestille den her på siden eller ringe til os på tlf. 50 929 929.

Hvad med Facebook?

Mæglerhuset har en Facebook-side med knap 5.000 følgere, som din bolig bliver fremvist til. Derudover betaler vi også for boligannoncer på Facebook. Det betyder, at vores boliger ofte bliver eksponeret for 20-30.000 personer.

Hvor bliver min bolig ellers markedsført?

Vi annoncerer vores boliger i de lokale ugeaviser, gratis avisen ”Boligmarkedet” og i vores store vinduesopstillinger i Nørresundby og Dronninglund.

Tager I nogle ordentlige billeder?

Vi har et samarbejde med dygtige fotografer og egen tekstforfatter, som sørger for, at din bolig altid tager sig godt ud.

Hvordan håndterer vi dine personoplysninger?

I en bolighandel er det nødvendigt for os at få personoplysninger fra dig. Vi behandler dem selvfølgelig i ren fortrolighed, og vi sletter dem selvfølgelig, når det ikke længere er nødvendigt for os at have dem i forhold til SKAT osv.