Nyt mæglertalent hos Mæglerhuset Nørresundby

Hos Mæglerhuset Nørresundby kan vi byde velkommen til Kasper Stevn Kræmmergaard. Et sandt ejendomsmæglertalent med den helt rette kombination af høj faglighed og en skøn personlighed.

Kasper er 26 år og født og opvokset i Saltum - 16 km fra Brønderslev, hvor han i mange år haft sin daglige gang. Han ser et stort potentiale i Brønderslev, hvor han også har købt hus med kæresten i 2020 efter 6 år med Aalborg som bopæl.

Efter næsten 4 år i branchen med primært bolighandler syd for fjorden, drager han nu nordpå med fast plads hos Mæglerhuset Nørresundby. Her bliver det særlige fokus Brønderslev, da han kender alt til området og byens udvikling.

 

”Jeg stiller skarpt på Brønderslev, men det betyder ikke, at jeg ikke kan være behjælpelige med at sælge boliger i Aalborg. Vi har et stærkt samarbejde med vores butik i Aalborg, og det kommer helt sikkert kunderne til gode,” fortæller Kasper Stevn Kræmmergaard

Kasper Stevn Kræmmergaard

 

Hvorfor lige flytte til Brønderslev?

Der er mange årsager til, at Kasper har valgt at flytte til Brønderslev. Han ser et stort potentiale i byen, og ifølge ham er det en by i rivende udvikling med både byfornyelse, projektering af lejlighedskomplekser og udstykninger. Det er en by med et stigende antal tilflyttere, og Brønderslev tilbyder noget for alle aldre.

Der er en god infrastruktur til og fra Brønderslev med motorvej, bus og tog. Brønderslev har også gang i udviklingen af nye arbejdspladser.

 

”Jeg tror, at vi kommer til at se endnu flere børnefamilier, der bosætter sig i Brønderslev i fremtiden pga. byens mange kvaliteter. Byen kan noget unikt og indeholder alt, hvad den moderne familie kan ønske sig. Jeg glæder mig til at trække mig nordpå, hvor jeg oprindeligt kommer fra og har et godt lokalkendskab,” slutter Kasper

 

Tag godt imod Kasper. Vi er ovenud glade for at have ham med på holdet.

 

Læs også

Tilbage