Åbningstider
Søger du en ejendomsmægler i Aabybro? Siden august 2018 har vi hos Mæglerhuset haft butik i Aabybro. I maj 2020 flyttede vi i nye lokaler. Du finder os centralt i byen ved Aabybro Centret, hvor der er gode parkeringsforhold lige udenfor døren. Ikke alene er vores butik centralt placeret, den har også en meget synlig beliggenhed.
Hos os finder du engagerede og arbejdsomme mæglere, der ikke er bange for at smøge ærmerne op og gøre den ekstra indsats for at lige netop din bolig bliver solgt. Vi sælger boliger i Aabybro by, men bestemt også i resten af Jammerbugt Kommune.
”Vi har stor succes med vores effektive markedsføring på de digitale medier. Vi prioriterer at bruge Google, Facebook osv. til at annoncere. På den måde når vi ud til mange potentielle købere”, fortæller butikschef Søren Agesen.
Vi er en lokal ejendomsmægler i Aabybro, men samtidig har vi hos Mæglerhuset et godt samarbejde mellem vores butikker i hhv. Aabybro, Aalborg, Nørresundby og Dronninglund. Det betyder, at vi kan trække mulige købere fra vores øvrige dækningsområder, og omvendt kan vi være behjælpelige med at finde en ny bolig, når den gamle er solgt.
En anden væsentlig detalje for dig som sælger er, at det ikke koster noget at skifte til Mæglerhuset.
Søren Agesen fortæller: ”Vi har 100% solgt eller gratis på alle vores ydelser, med undtagelse af udarbejdelse af rapporter, som vi lovmæssigt ikke må dække. Det betyder, at du helt risikofrit kan prøve Mæglerhuset af.”
Måske har du længe haft din bolig til salg hos en anden mægler uden den store aktivitet, og der kan det være en idé at overveje, om vi som ejendomsmægler i Aabybro ikke kan komme til gavn i form af nye kræfter, et stort køberkartotek og ikke mindst vores lokalkendskab, arbejdsomhed og gåpåmod.
Skulle din bolig stå til salg over en længere periode, så tilbyder vi hos Mæglerhuset ganske gratis en såkaldt sæsonopdatering af dine billeder. Det betyder, at vi rykker ud, når årstiderne skifter, så billederne fra din bolig fremstår aktuelle og indbydende.
”Hos Mæglerhuset er vi stolte af, at vi har alt i vores egen butik. Vi har eget skødekontor, egne fotografer, egen marketingafdeling mm. Den nærhed er vi sikre på, at vores kunder kan mærke, og det er helt sikkert medvirkende til vores succes”, slutter Søren Agesen.
Hos Mæglerhuset møder du engagerede og dygtige medarbejdere, der løfter i flok. Vi tror nemlig på, at man på den måde kommer effektivt og godt i mål i forhold til boligsalg og vellykkede handler med tilfredse købere og sælgere.
Går du med salgstanker eller ønsker du hjælp til at finde den helt rigtige bolig, så står vi som lokal ejendomsmægler i Aabybro klar med rådgivning. Hos Mæglerhuset tror vi nemlig på nordjysk handlekraft og hårdt arbejde betaler sig. Vi er stolte af, at vores glade kunder vender tilbage til os, næste gang de ønsker at sælge eller købe. Den bedste reklame vi kan ønske os er, når vores tilfredse kunder anbefaler os til familie og venner. Dét ranker vi ryggen over, og vi er meget ydmyge omkring opgaven som ejendomsmægler.