Kanalvej 99, Birkelse
9440 Aabybro

Mulighedsrig ejendom med stor grund og udbygninger

Velkommen til Kanalvej 99 – en ejendom med en naturskøn beliggenhed mellem Gjøl og Aabybro. Her bor du i rolige og ugenerede omgivelser omgivet af åbne marker så langt øjet rækker. Ejendommen ligger på en stor grund på over 3,1 hektar, hvilket giver fantastiske muligheder – ikke mindst for dig med interesse for heste eller dyrehold. Samtidig er der overskuelig afstand til både Gjøl og Aabybro, hvor du finder hverdagens fornødenheder.

Stuehuset er renoveret i år 2000, hvor der blandt andet er lagt nyt tag samt opdateret køkken og badeværelser. Huset er hulmursisoleret, og der er gulvvarme i hele stueplan på nær køkkenet, hvilket bidrager til en god komfort i hverdagen.

Entréen byder velkommen med trappe til førstesalen og giver en god adgang til boligens rum. Køkkenet fremstår pænt og velholdt med funktionelle løsninger og en mindre spiseplads, hvor hverdagens måltider kan nydes. Stuemiljøet er hyggeligt og opdelt i både spisestue og opholdsstue, hvilket skaber gode rammer for både samvær og afslapning. I stueplan finder du desuden et stort badeværelse med bruseniche.

På førstesalen mødes du af en repos, som giver adgang til tre gode værelser med fine indretningsmuligheder. Her er desuden mulighed for at etablere et ekstra badeværelse, hvis behovet opstår.

Udenfor venter en dejlig, privat have med grønne omgivelser, hvor du kan nyde roen og naturen omkring dig. Ejendommen byder desuden på gode udbygninger på i alt 565 kvadratmeter, herunder fyrrum med nyere pillefyr, garage og flere stalde. Her er oplagte rammer for hestehold eller andre former for erhverv og hobby.

Her får du en ejendom med masser af muligheder, god plads og en beliggenhed, hvor natur og ro er i fokus. Kontakt Mæglerhuset allerede i dag for at arrangere en fremvisning.

Kontantpris 1.195.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud