Velkommen til Sandmosevej 4 – en villa med en naturskøn beliggenhed i den hyggelige by Ryå. Her får du en fredelig beliggenhed, hvor grunden grænser op til åbne marker og giver en skøn, landlig udsigt. Lige på den anden side af vejen finder du en hyggelig naturlegeplads med aktiviteter for børnene, som giver gode rammer for udeliv og leg. Samtidig er der kun få kilometer til Aabybro, hvor du har nem adgang til indkøb, skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter.
Boligen giver dig en oplagt mulighed for at sætte dit eget præg og skabe et hjem efter dine ønsker. Huset trænger til en kærlig hånd, men rummer et godt potentiale og en fin planløsning.
Du bydes velkommen i entréen, hvor trappen til førstesalen er placeret. I stueplan finder du en rummelig stue med brændeovn, som skaber en hyggelig stemning og fungerer som et naturligt opholdsrum. Køkkenet er indrettet med spiseplads og giver gode muligheder for at modernisere og indrette efter egen smag. Derudover rummer stueplan et værelse samt et badeværelse.
På førstesalen mødes du af et multirum med mange anvendelsesmuligheder – oplagt som ekstra opholdsrum, kontor eller værelse. Herudover er der endnu et værelse.
Udenfor venter en dejlig, grøn have med god plads til udfoldelse, leg og afslapning. Til boligen hører også en garage, som giver gode praktiske rammer.
Her får du en bolig med potentiale og en skøn beliggenhed tæt på naturen – perfekt til dig, der ønsker at skabe dit eget hjem i rolige omgivelser. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning – vi glæder os til at vise dig mulighederne.