Grabows Vej 24,
9460 Brovst

Indbydende familievilla på lukket vej i Brovst

Velkommen til Grabows Vej 24 – en skøn og velholdt etplansvilla med en ugeneret beliggenhed for enden af en lukket vej i Brovst. Her bor du i rolige omgivelser med nyanlagte naturområder i parcelkvarteret og kort gåafstand til både skole, indkøb og idrætsfaciliteter via stisystemer. Samtidig er Bratskov lige i nærheden, og inden for blot 10 minutters kørsel når du Tranum og den skønne vestkyst ved Tranum Strand.

Boligen er en ideel familievilla på 158 kvadratmeter, opført i 1999 som en fuldmuret villa. Huset fremstår velholdt og opdateret med blandt andet nye massive døre fra 2025 samt flere moderne installationer som genvexanlæg, solceller og centralstøvsuger, der tilsammen bidrager til en komfortabel og energieffektiv hverdag.

Du træder ind i en praktisk entré, som giver adgang til det skønne køkkenalrum. Køkkenet er et moderne Vordingborg køkken fra 2019 med hvide, grebsfrie fronter, der giver et enkelt og tidløst udtryk. I forbindelse med opdateringen af køkkenet er der samtidig etableret et moderne troldtektloft og lagt flotte italienske klinker på gulvet, som fuldender det stilrene udtryk.

Opholdsstuen er hyggelig og indbydende med en karnap, der sikrer et dejligt lysindfald. Både køkkenalrum og stue har direkte udgang til terrassen, hvilket skaber en naturlig sammenhæng mellem inde- og udeliv.

Boligen rummer hele fem gode værelser, hvilket gør den oplagt til den pladskrævende familie. Det ene værelse har eget badeværelse, og derudover er der endnu et badeværelse i samme stil med fine detaljer. Bryggerset er praktisk indrettet med god opbevaringsplads.

Udenfor venter en dejlig privat have, hvor du får gode rammer for både leg, afslapning og udeliv. Den flotte træterrasse breder sig rundt om huset og byder på flere hyggelige kroge med både solrige arealer og et overdækket område. Til boligen hører desuden en muret garage samt et skur, som giver gode muligheder for både parkering og opbevaring.

Her får du en velindrettet familievilla med masser af plads, gode løsninger og en attraktiv beliggenhed. Kontakt Mæglerhuset allerede i dag for at arrangere en fremvisning.

Kontantpris 1.995.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud