Luthersvej 6,
9440 Aabybro

Familievilla med seks værelser, multirum og skønne udearealer

Velkommen til Luthersvej 6 – en rummelig og gennemrenoveret villa med masser af plads til familielivet. Her bor du på en virkelig god beliggenhed i Aabybro med nem adgang til hverdagens tilbud og et stisystem, der gør turen til skole både enkel og tryg.

Indenfor mødes du af en indbydende hall, hvor den flotte trappe til 1. sal giver et moderne udtryk, mens den karakteristiske stenvæg tilfører rummet personlighed og går igen flere steder i boligen.

Boligens naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkken-alrum og stuemiljø. Det lyse køkken byder på masser af skabs- og bordplads samt en stor køkkenø med plads til både madlavning og hyggelige stunder. Herfra fortsætter indretningen naturligt til spiseområdet og den rummelige stue, hvor store vinduespartier sørger for et skønt lysindfald, mens den flotte stenvæg giver rummet et stilfuldt udtryk. Fra opholdsmiljøet er der direkte adgang til terrassen og haven.

Planløsningen giver familien rigtig gode pladsforhold med hele seks værelser fordelt på begge etager. I stueplan findes blandt andet en oplagt forældreafdeling med soveværelse, walk-in og eget badeværelse med badekar og separat bruseniche. På 1. sal ligger flere gode værelser samt endnu et stort badeværelse med bruseområde og sauna. Herfra er der direkte udgang til tagterrassen, hvor spaen indbyder til afslapning under åben himmel. Etagen bindes sammen af en stor og rummelig fordelingsgang, som samtidig giver mulighed for at indrette et hyggeligt sofaområde eller en mindre arbejdsplads. Fra 1. sal er der desuden adgang til en hems, som giver ekstra plads og flere anvendelsesmuligheder.

Et ekstra plus er den tidligere garage, som er indrettet som et stort og alsidigt multirum med masser af plads til både aktiviteter og afslapning. Her er der i dag indrettet med blandt andet billardbord, bordfodbold og hyggelige siddepladser, og langs væggen findes en lang bordplade med vaskefaciliteter, håndvask og gode opbevaringsmuligheder. Rummet giver derfor fine rammer til alt fra spilleaftener og større sammenkomster til hobby og teenageafdeling.

Udenfor venter en lukket og ugeneret have med flere hyggelige opholdszoner. De store terrassearealer giver god plads til både spisebord og loungemøbler, mens den overdækkede del skaber et dejligt sted at nyde udelivet i læ. Længere ude i haven finder du et hyggeligt shelter, og der er samtidig tænkt på familiens yngste med et separat legeområde med blandt andet gynge og basketballkurv.

Kontantpris 3.995.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud