Ravnstrupvej 25,
9320 Hjallerup

Spændende ejendom med masser af plads og muligheder i Hjallerup

Velkommen til Ravnstrupvej 25 – en særdeles velholdt landejendom med masser af plads, naturskønne omgivelser og et væld af anvendelsesmuligheder. Her får du hele 249 velindrettede boligkvadratmeter kombineret med et stort garage- og værkstedsmiljø, alt sammen på en flot anlagt grund på 7.680 m².

Ravnstrupvej 25 ligger ugeneret midt i den nordjyske natur med en skøn udsigt over de åbne landskaber og mod Hammer Bakker. Samtidig er der kun få minutters kørsel til Hjallerup, mens både Aalborg og Brønderslev nås på under en halv time. Skolebussen stopper lige uden for døren, og ejendommen har ingen bopælspligt, hvilket også gør den velegnet som fritidsejendom.

Ejendommen fremstår overalt i flot vedligeholdelsesstand, hvor den klassiske landstil går hånd i hånd med moderne komfort. Bjælkelofter, sprossevinduer, murede indervægge og lyse plankegulve skaber en varm atmosfære, mens jordvarme og energimærke B bidrager til en energieffektiv hverdag.

Du bydes velkommen i en rummelig entré med god plads til overtøj, hvor boligens hyggelige stemning straks fornemmes. Herfra ledes du videre ind i de store opholdsrum, hvor charmerende materialevalg og lysindfald skaber en skøn helhed.

Boligens køkken-alrum bliver hurtigt familiens naturlige samlingspunkt. Det charmerende landkøkken byder på masser af skabsplads, gode arbejdsflader og en hyggelig spiseplads med udsigt over haven og de grønne omgivelser. Den centralt placerede brændeovn binder rummene sammen og tilfører ekstra hygge i årets kolde måneder, mens terrassedøren gør det nemt at flytte måltiderne ud i solen. I forlængelse ligger den store vinkelstue med et fantastisk lysindfald og god plads til både spise- og sofaafdeling – hvor de mange sprossevinduer inviterer naturen helt indenfor.

Stueplan rummer desuden et stort bryggers med egen indgang og vaskefaciliteter, et kontor samt et flot badeværelse med både badekar og separat bruseniche.

På førstesalen fortsætter den lyse og hyggelige stil. Det store repos fungerer som et ekstra opholdsrum med en fantastisk udsigt over landskabet og Hammer Bakker. Herfra er der adgang til to gode værelser, et flot badeværelse med gulvvarme og bruseniche samt et rummeligt soveværelse med tilhørende walk-in-closet.

Udendørs venter en flot anlagt have med store græsarealer, hyggelige terrassemiljøer og masser af plads til både leg, afslapning og mindre dyrehold.

Ejendommen byder samtidig på hele 111 m² garage-, værksteds- og erhvervsarealer med isoleret kontor, depot og stort værksted med el-port. Her har der tidligere været drevet erhverv, og mulighederne er mange – uanset om du drømmer om egen virksomhed, værksted, hobbyaktiviteter eller blot ønsker ekstra plads til biler, maskiner og opbevaring.

Ravnstrupvej 25 er en ejendom med masser af sjæl, plads og muligheder – perfekt til familien, naturelskeren eller dig, der drømmer om at kombinere bolig med hobby eller erhverv. Kontakt Mæglerhuset for en fremvisning.

Kontantpris 2.495.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud