På Asbyvej 13 venter en moderniseret og virkelig hyggelig etplansvilla på 142 kvadratmeter, hvor der er kælet for både funktionalitet og den gode atmosfære. Allerede udefra har huset et charmerende udtryk med de karakteristiske vinduesskodder, som giver facaden personlighed og kant. Beliggenheden er samtidig dejlig rolig med kort afstand til børnehave, indkøb og offentlig transport.
Indenfor bliver du budt velkommen i en rummelig og åben entré, hvor det lyse udtryk straks giver en behagelig fornemmelse. Her er god plads til, at gæster kan hænge overtøjet, inden boligen åbner sig videre mod husets naturlige hjerterum.
Det flotte Svane-køkken fra 2022 er både moderne, funktionelt og indbydende. De rolige farver skaber en behagelig stemning, mens den gode bordplads og de mange skabe og skuffer gør køkkenet praktisk i hverdagen. Fire vinduer lukker masser af naturligt lys ind, og der er god plads til et stort spisebord, hvor familie og venner kan samles omkring måltiderne.
Herfra er der åben forbindelse til den store stue, hvor de charmerende franske skydedøre samtidig giver mulighed for at lukke af efter behov. Den åbne indretning gør det nemt at være sammen, selv når madlavningen er i gang. Stuen er lys, rummelig og virkelig indbydende med plads til et stort sofaarrangement og flere hyggelige opholdszoner. Brede vinduespartier, lyse gulve, akustikloft med spots og den flotte trælamelvæg skaber et varmt og moderne udtryk. Herfra er der direkte udgang til terrassen og haven.
Boligen rummer tre gode værelser med et behageligt lysindfald og fine indretningsmuligheder. Det største fungerer oplagt som soveværelse, mens de øvrige kan bruges som børneværelser, kontor eller gæsteværelse. Badeværelset er lyst og velholdt med separat bruseniche, god opbevaring og et skønt ovenlysvindue.
Bryggerset giver praktisk plads til vaskefaciliteter, overtøj og sko og har adgang til både værksted og haven. Hertil kommer en garage.
Udenfor venter en stor og hyggelig have med god plads til både afslapning, leg og samvær. Den gamle birk tilfører haven masser af karakter, mens den store flisebelagte terrasse indbyder til lange sommeraftener med spisebord, grill og loungemøbler.
Alt i alt får du et lyst, charmerende og særdeles indbydende hjem med en skøn atmosfære og gode rammer om både hverdag og hyggelige stunder. Konakt Mæglerhuset i dag for en fremvisning.