Velkommen til Otto Banners Vej 2 – et hyggeligt og overskueligt hus med en god planløsning, dejlige opholdsrum og en skøn have. Her får du et hjem med en behagelig størrelse, hvor der samtidig er fine muligheder for at sætte dit eget præg.
Boligen ligger i Flauenskjold med kort afstand til både skole og hal, hvor en stor del af byens aktiviteter samler sig. Det gør beliggenheden praktisk i hverdagen, og samtidig får du rolige omgivelser med et lokalt nærmiljø lige uden for døren.
Indenfor bydes du velkommen i entréen, hvor der er mulighed for at etablere god skabsplads til overtøj og hverdagens ting. Herfra er der adgang til boligens badeværelse, som har en fin størrelse og er indrettet med separat bruseområde og god opbevaringsplads.
Videre kommer du til det moderniserede køkken, der fremstår lyst og funktionelt med hvide elementer og flotte træbordplader. Her er god arbejds- og opbevaringsplads, og de nyere hvidevarer medfølger i handlen. Køkkenet ligger i naturlig forbindelse med den store vinkelstue, som udgør hjemmets naturlige samlingspunkt. Her er der god plads til at indrette både spiseafdeling og sofaområde, mens vinduerne sørger for et behageligt lysindfald. Der er desuden installeret en luft til luft varmepumpe i stuen.
Fra stuen fører trappen op til førstesalen, som rummer to værelser. Det ene er et mindre værelse, der eksempelvis kan indrettes som børneværelse, kontor eller gæsteværelse, mens det andet er et større soveværelse med vinduer vendt mod haven.
Fra opholdsrummet er der direkte adgang til den åbne udestue, som skaber en fin overgang mellem boligen og haven. Her kan sommerhalvåret forlænges, og der er videre udgang til den grønne have. Haven består hovedsageligt af græsplæne og giver gode muligheder for både leg, afslapning og egne haveprojekter.
Til ejendommen hører desuden en carport, så bilen kan holde i læ, og i forlængelse heraf findes et lukket værksted med plads til opbevaring, værktøj og mindre hobbyprojekter.
Otto Banners Vej 2 er et oplagt valg for dig, der søger et hyggeligt og overkommeligt hjem med gode opholdsrum, have og praktiske faciliteter – centralt placeret i Flauenskjold. Kontakt Mæglerhuset og book en fremvisning.