Nu kan I ånde lettet op, for boligjagten er forbi. I er nemlig netop faldet over en ganske enestående villa med en glimrende planløsning, et spændende og smagfuldt udtryk og masser af plads til familiens medlemmer inde såvel som ude. Beliggenheden i Dronningborg nær Randers C og med Bækkestien lige i baghaven er fantastisk og forener byliv med skøn natur og hverdagens fornødenheder.
En bolig med gennemtænkt planløsning
Boligen er opført i 1964 og er kendetegnet ved en gennemtænkt planløsning, der løbende er blevet modificeret og optimeret. De store opholdsrum opleves som en samlet enhed, hvor der er kort vej fra madlavningen i køkkenet til serveringen omkring langbordet. Tilbygningen med loft til kip, elegante klinker og et formidabelt lysindfald gør indtryk og giver en flydende overgang til udearealerne. Samtidig er boligen energioptimeret med moderne løsninger, herunder et genveksanlæg, der blev installeret i hele huset i 2022.
Plads til hele familien
Boligen rummer i alt fire værelser samt et multirum, der giver jer stor fleksibilitet i indretningen. De kan indrettes som børneværelser, kontor eller gæsteværelse alt efter behov, og de befinder sig i to separate afsnit i huset, hvorfor I oplagt kan lade de store børn få deres helt egen afdeling. Teenagerværelserne er desuden meget rummelige, og her er det endda muligt at flytte en væg, så der kan etableres et ekstra værelse, hvis behovet skulle opstå. De to badeværelser er desuden placeret ideelt i forhold til værelserne.
Udeliv i smukke rammer
Udenfor venter en skøn have med grønne rammer, terrassemiljøer og plads til leg og afslapning. På træterrassen kan I nyde aftensolen, mens fliseterrassen beriges af solens stråler dagen lang. En pergola med hængekøjer indbyder til ro og fordybelse, mens bålstedet og de velafstemte bede er til dem, der elsker at være aktive i haven. Hertil kommer et indbydende wellnessområde, der skaber ægte sommerhusstemning året rundt og giver jer mulighed for velvære under åben himmel.
Tæt på både by og natur
I får hjemme i et eftertragtet område i Randers og kan se frem til korte afstande til indkøbsmuligheder, skole, lægehus, daginstitution og sågar sygehuset. Centrums mange fristelser nås på cykel, og nærmiljøet bugner af grønne områder til spadsereture.