Charmerende stråtækt hus med moderne indretning
Det er en charmerende ejendom, som I nu kan erhverve jer i Linde. Her er tale om et meget velholdt hus med et brandhæmmende stråtag fra 2010, der rummer 200 kvadratmeter. Inden døre kendetegnes hjemmet af en flot og tidssvarende stil, som samtidig harmonerer med boligens originale udtryk. Planløsningen inkluderer blandt andet hele fire værelser, og der er toilet på begge etager. Blandt de mindre synlige detaljer skal det desuden fremhæves, at størstedelen af stueplanet har gulvvarme.
Stueplanet byder på en åben indretning med fri forbindelse mellem køkken-alrummet og den hyggelige stue. Begge afdelinger får et naturligt lysindfald, og i køkken-alrummet er der terrassedør til haven. Det funktionelle Kvik-køkken er udført med grebsfrie skuffemoduler og massive træbordplader, og bemærk i øvrigt den fine halvmur med indbygget vitrineskab.
Et af boligens værelser ligger i stueplan, der derudover indeholder et badeværelse og et bryggers samt en entré. Det pæne badeværelse har hvidt inventar og topmonteret vask samt bruseniche med New Yorker-brusevæg. På førstesalen finder I de resterende tre værelser og et toilet, og det ene værelse heroppe har tilhørende walk-in-closet.
Ude får I glæde af en skøn, lukket have med frugttræer og bærbuske. Haven er hertil anlagt med rosen-, lavendel- og aloe verabede, og mod syd er der etableret en stor og delvist overdækket stenterrasse. Foruden et redskabsskur medfølger der en garage, som er efterisoleret i 2024. Der er også mulighed for at overtage en ladestander.
I bosætter jer i en dejlig by, hvis aktive lokalmiljø har tiltrukket mange unge tilflyttere. Her er forsamlingshuset og legepladsen omdrejningspunkt for de årlige fælles arrangementer, såsom fastelavn, byfest og juletræstænding. Fra Linde er der kort afstand til både Harridslev og Spentrup, som har dagligvareforretninger, daginstitutioner og skoletilbud. Områdets skolebus kører til begge byer, og den stopper lige uden for hoveddøren.