Velkommen til Aalborgvej 16 – en attraktiv ejendom med en central placering i Hals og gode udlejningsmuligheder. Med sin beliggenhed midt i Hals har du alt, hvad du behøver i hverdagen lige i nærheden: gode indkøbsmuligheder, skole, idrætsfaciliteter og det hyggelige havnemiljø – og ikke mindst Østkystens skønne strande, som blot ligger en kort køretur væk.
Ejendommen er indrettet med to selvstændige lejligheder – én i stueplan og én på førstesal – som begge rummer 94 kvadratmeter og byder på gode og veldisponerede rammer. Her er tale om en oplagt investeringsejendom med potentiale for stabile lejeindtægter.
Stuelejligheden blev renoveret omkring 2005. Her får du en entré med adgang til et funktionelt køkken med god plads til madlavning og mulighed for at indrette en spiseplads. Stuen byder på en hyggelig atmosfære og et dejligt lysindfald. Derudover rummer boligen to gode værelser, hvoraf det ene har udgang til en altan, samt et stort badeværelse. Som ekstra plus får du en stor, overdækket terrasse med plads til udeliv i alt slags vejr.
Lejligheden på førstesal byder på en entré, som åbner til en fordelingsgang. Herfra er der adgang til et pænt køkken med alle nødvendige faciliteter og en dejlig, lys stue. Også her får du to værelser – det ene med udgang til altan – samt et pænt, funktionelt badeværelse.
Udenfor finder du en fælles gårdhave, hvor du kan nyde solen, samt en parkeringsplads til hver lejlighed.
Aalborgvej 16 er en velholdt ejendom med en eftertragtet beliggenhed og stort potentiale. Kontakt os i dag og hør nærmere – vi glæder os til at vise dig mulighederne.