Vestergade 6, 1. mf.,
9400 Nørresundby

Flot moderniseret lejlighed i hjertet af Nørresundby

Velkommen til Vestergade 6, 1. mf. – en flot moderniseret lejlighed i hjertet af Nørresundby, hvor klassisk charme møder moderne komfort. Her bor du centralt og samtidig roligt, kun et par skridt fra gågaden og med minimal trafikstøj. Alle daglige fornødenheder ligger tæt på, og du har både havnefronten, Lindholm Strandparks rekreative områder og Limfjorden lige i nærheden. Med kort afstand til Limfjordsbroen er Aalborg centrum desuden altid inden for rækkevidde.

Lejligheden fordeler sig på to indbydende plan. Den er gennemgribende renoveret fra 2019 og frem og fremstår med et væld af speciallavede løsninger, der understøtter den unikke kombination af moderne funktionalitet og klassiske detaljer.

På første sal bydes du velkommen i en praktisk entré, der leder videre ind i det skønne køkkenalrum med gulvvarme og smukt sildebensparket. Her er god plads til både madlavning og samvær, og det stilfulde Nettoline-køkken fra 2023 imponerer med sit moderne design, mosaiksten på væggen og funktionelle løsninger. Fra køkkenet er der udgang til en dejlig sydvestvendt altan, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes i rolige rammer. Et værelse fuldender etagen.

På anden sal er der åbnet op til kip med fritlagte bjælker og ovenlysvinduer, der skaber en charmerende og luftig atmosfære. Her venter en hyggelig stue med originale plankegulve, to gode værelser samt et stilfuldt badeværelse med gulvvarme, håndlavede mosaikklinker og vaskesøjle.

Til ejendommen har du fællesparkering i gården, og lejligheden har brugsret til 1 af disse. Ejerforeningen er både velfungerende og præget af et godt naboskab.

Vestergade 6, 1. mf. er det oplagte valg for dig, der ønsker en unik lejlighed med charme, moderne løsninger og en central beliggenhed – alt sammen i rolige omgivelser tæt på både by, vand og natur.

Kontantpris 2.495.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud