Mølleageren 33,
9400 Nørresundby

Sjældent udbudt villa med unik beliggenhed på toppen af Skansen

Velkommen til Mølleageren 33 – en sjældent udbudt villa med en enestående beliggenhed på toppen af Skansen. Her får du en spektakulær udsigt over byen og fjorden, og med kort afstand til grønne områder som Lindholm Kridtgrav, får du let adgang til naturskønne oplevelser. Samtidig bor du centralt med alle daglige fornødenheder inden for rækkevidde – skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og offentlig transport er alt sammen tæt på.

Villaen byder på hele 368 veludnyttede etagemeter og ligger på en stor grund på 1.159 kvm med masser af plads til både hverdag og fritid. Huset er løbende vedligeholdt og opdateret - i 2022 blev der installeret solceller og taget blev renset og malet, ligesom størstedelen af gulvene i huset er blevet udskiftet i 2022 og frem.

Boligen har to indgange, så du kan tilgå huset fra flere sider – praktisk i hverdagen og ved gæstebesøg. Indretningen byder på et lyst og indbydende køkken med hvide fronter og god bordplads samt et amerikanerkøleskab. Ved siden af køkkenet ligger en hyggelig spisestue, hvor en flot, rå murstensvæg giver karakter og varme til rummet. Den tilstødende opholdsstue imponerer med et dejligt lysindfald og god plads til hele familien. Boligen rummer derudover fire værelser, et badeværelse i lyse materialer samt et gæstetoilet, der gør hverdagen ekstra fleksibel.

Underetagen giver dig endnu flere muligheder og praktiske løsninger med et stort disponibelt rum, et pænt badeværelse med både bruseniche og badekar, et praktisk bryggers og flere disponible rum til opbevaring, værksted eller hobbyrum. Fra underetagen er der direkte udgang til en dobbeltgarage, og derudover får du en carport.

Udendørs venter en dejlig, stor have med masser af plads til både leg, afslapning og haveliv. Du kan nyde solen fra det skønne terrassemiljø, der både byder på en stor, flisebelagt terrasse og en hævet terrasse med udsigt ud over området – det perfekte sted at samle familie og venner.

Mølleageren 33 er en rummelig bolig med en sjælden kombination af udsigt, plads og central beliggenhed. Her får du et hjem, der både passer til familieliv, hobbyprojekter og hyggelige stunder med udsigt i første række. Kontakt os allerede i dag – vi glæder os til at vise dig det hele.

Kontantpris 4.395.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud