Velkommen til Hjørringvej 22 – en indbydende og rummelig villa i to plan, beliggende centralt i Nørresundby med det naturskønne Solsideparken som nærmeste nabo. Her får du en bolig, hvor både byliv og grønne omgivelser er lige uden for døren – og med kort afstand til skole, gymnasium, børnehave og gode indkøbsmuligheder ved Nr. Uttrup Torv er beliggenheden ideel for både børnefamilien og det aktive par. Der er desuden cykelafstand til både Nørresundby- og Aalborg centrum, og selvom boligen ligger tæt på Hjørringvej, sikrer lydisolerende glas minimal trafikstøj.
Villaen byder på 152 kvm veludnyttet bolig, som fremstår pæn og velholdt med en hyggelig og funktionel atmosfære. Du bydes velkommen i en entré med gulvvarme, som åbner op til hjemmets naturlige samlingspunkt – det store opholdsrum, hvor stue og køkken ligger i åben forbindelse. Køkkenet er udført i klassisk landstil med charmerende detaljer og moderne faciliteter, mens spiseområdet skaber de perfekte rammer for hyggelige stunder med familie og venner. I opholdsstuen er der masser af plads til afslapning og samvær, og med direkte udgang til terrassen får du en naturlig forlængelse af boligen, hvor udelivet let bliver en del af hverdagen.
Stueetagen rummer desuden to gode værelser samt et pænt og rummeligt badeværelse med gulvvarme. På førstesalen mødes du af flotte, synlige bjælker og to store værelser, der kan anvendes som soveværelser, hjemmekontor eller børneværelser – her er masser af muligheder for at tilpasse hjemmet efter dine behov.
Haven er lukket og privat med nyt hegn fra 2022 hele vejen rundt. Her finder du flere hyggelige kroge og terrasser, hvor du kan nyde solen og de grønne omgivelser i fred og ro. Fra haven er der nedgang til kælderen, hvor et disponibelt rum kan indrettes som bryggers, opbevaring eller hobbyrum. Til ejendommen hører også et udhus samt en carport med tilhørende redskabsrum.
Hjørringvej 22 er en bolig, der kombinerer klassisk charme med moderne funktionalitet – og en beliggenhed, der giver dig det bedste af både by og natur. Kontakt os allerede i dag for en fremvisning.