Rimmervej 56, Ulsted
9370 Hals

Renoveret ejendom med gode udhuse i naturskønne omgivelser

På Rimmervej 56 får du en rummelig ejendom med en naturskøn beliggenhed, hvor roen og udsigten til åbne marker skaber den perfekte ramme for livet på landet. Her bor du helt ugeneret og samtidig blot en kort køretur fra Ulsted, hvor du finder både skole, idrætsfaciliteter, børnehave og indkøbsmuligheder – alt det, du behøver i hverdagen.

Ejendommen fremstår særdeles velholdt og er løbende renoveret både ude og inde. Både tag og vinduer blev udskiftet i 2006, jordvarme blev installeret i 2012, og i samme år blev hele stueplan renoveret. I de seneste år er førstesalen renoveret, hvor der er åbnet op til kip, hvilket giver en imponerende rumfornemmelse.

De 176 kvadratmeter bolig fordeler sig på en funktionel planløsning med gulvvarme i hele huset. Du bydes velkommen i en rummelig entré, som leder ind til det skønne køkkenalrum i åben forbindelse med stuen. Køkkenet fremstår lyst og indbydende med hvide fronter, køkkenø og masser af bord- og skabsplads – et ideelt sted at samles om madlavningen. Stuen byder på god plads til både spiseafdeling og sofaområde. Herfra er der udgang til en skøn udestue, hvor du kan nyde udsigten til haven og de omkringliggende marker. Stueplan rummer desuden et værelse samt et stort badeværelse.

På førstesalen er der loft til kip med troldtektlofter og synlige bjælker, som giver et stilfuldt udtryk. Her mødes du af en repos, der giver adgang til tre gode værelser, hvoraf det ene har eget walk-in closet.

Ejendommen er beliggende på en grund på over 1,5 hektar, hvor du får masser af plads og frihed. Haven er velanlagt med grønne omgivelser og en terrasse, hvor du kan nyde solen.

Foruden boligen får du et stort, isoleret og pænt renoveret udhus, som byder på et væld af muligheder. Her finder du et stort bryggers, flere disponible rum, et værksted samt et fitness- og klatrerum. Derudover får du et rummeligt gæstehus, som giver ekstra plads til overnattende gæster eller hobbyaktiviteter. Den dobbelte garage gør det nemt at parkere flere biler.

Rimmervej 56 er til dig, der drømmer om livet på landet med moderne komfort og masser af plads – både inde og ude.

Kontantpris 1.975.000 kr.

Bestil fremvisning

Kontakt os

Bestil salgsmateriale

Giv et bud